Af Jacob Broholm Møller, præst i Baptistkirken

Dagens tekster
Præd. 5:9-19
1.Tim. 6:6-12
Luk. 12:13-21

Skifte i arvesag
En mand henvender sig til Jesus og beder ham om at skifte i en arvesag mellem manden og dennes bror. Det var ikke usædvanligt, at rabbinerne blev involveret i arvesagerne, eftersom at Loven indeholdt forskrifter herom. Og situationen er velkendt. En far er død og har efterladt sig jord og ejendom til sine sønner. For ikke at dele arvelodden var det almindeligt, at sønnerne i fællesskab videreførte ejendommen. Men for spørgeren var det ikke godt, og han spørger derfor Jesus om hjælp til at gennemføre en deling af arven. Spørgsmålet er altså ikke om hjælp til at mægle, men til at pleje egne interesser.

Dette ønske afviser Jesus skarpt. Han er ikke sat i verden for at dømme eller skifte, men for at forlige og bringe fred. Derfor vil han ikke gå ind i en sag, der skal cementere et brud på menneskeligt fællesskab.

Lignelsen om bonden
Anden del af Jesu svar har den pointe, at "et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod". En tilværelse, der baseres på, at ejendom og overflod skal sikre én på alle leder og kanter, er det modsatte af livet af Guds nåde. Spørgeren træder nu i baggrunden, og ham hører vi ikke mere om. Men Jesus tager med lignelsen om den rige bonde fat på det bagvedliggende motiv, griskhed. Hertil kan anden del af Jesu svar, den ordsprogsagtige vending i v. 15, også lægges. Lignelsen handler om at samle sig skatte på jorden og skildrer en mands optagethed af at samle forråd og ejendom, som han slutteligt må skilles fra, uden egentligt at have haft glæde og gavn af den. Det er den første af fire lignelser hos Lukas, som handler om forholdet til materielle ting (14:15-24; 16:1-8 og 16:19-31).

Overflod
Bondens problem starter, da han får så god en høst, at de eksisterende lader ikke kan rumme den. Dette medfører en indre refleksion hos manden om, hvordan han skal forholde sig til sin overflod. Men netop disse refleksioner viser en manglende dimension i mandens liv. Han diskuterer ikke med familie og naboer, men kun med sig selv. Han indgår altså ikke i et menneskeligt fællesskab.Det ender med, at han er nødt til at rive de eksisterende lader ned og bygge nye og større, for derefter at kunne slå sig til ro, og "spis(e), drik(ke) og vær(e) glad!".

Fællesskab
Men her bliver mandens manglende sociale dimension også en kontrast, idet mad og fest i en orientalsk kultur altid er forbundet med fællesskab. Mandens ensidige fokusering bliver understreget af ordene:…mine lader…mit korn…mit gods. Bonden betragter ikke det, han har som Guds gaver, men udelukkende som sit eget.

Konsekvenser
Fortællingen slutter dramatisk, og den rige bonde konfronteres med konsekvenserne af ensidigt at have satset på det jordiske gods. "Din tåbe. I nat kræves dit liv af dig". Med Lukas kan man sige, at hver dag kræves det liv, der er givet af Gud. Jesus stiller modsætningen op mellem at samle sig skatte på jorden og at være rig hos Gud. Din tåbe bruges i GT om det at leve, handle og tænke, som om Gud ikke var. Og at hans liv kræves indikerer, at hans liv (og ejendom) i Guds øjne kun er en gave, han har lånt, og ikke en besiddelse, som han selv ejer.

Guds budskab til ham er altså ikke en bebrejdelse af, at han ikke har involveret sin familie, eller har delt ud til fattige og nødlidende. Budskabet er, at materielle ting er flygtige goder, og at han ud fra sin egen horisont konfronteres med tomheden ved at samle til sig selv uden tanke for sine medmennesker.

Respons
Lignelsen slutter, uden at vi hører mandens svar, og det bliver op til den enkelte tilhører at overveje og komme med sin egen respons. Jesus slutter af med endnu en advarsel mod at samle sig rigdomme på jorden, men ikke være rig hos Gud. Den som knytter sig til Gud og prioriterer forholdet til Gud forud for egne mål, modtager det evige liv som en gave fra Gud (9:23-24) og kan forvalte det således, at det også kan få evighedsbetydning for andre (16:9). At "elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke, og din næste som dig selv" (10:25-28) er at være rig hos Gud.

Dagens tekst i relation til  flygtninge
Dagens tekst rummer ingen direkte reference til flygtninge, og så alligevel! Den rige bonde kunne godt være et billede på os, som lever i den vestlige verden. Vi har en tilværelse, hvor ejendom og overflod er ved at sikre os på alle leder og kanter, og et af de største samtaleemner i disse år er vel om "hvor meget friværdi vi kan hente i vores bolig(er)". Jesu svar om, at "et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod", minder os om, at det væsentligste her i livet kan vi ikke eje eller besidde. Hans svar henleder i stedet opmærksomheden på et liv, hvor man "er rig hos Gud". Som modbillede til den rige bonde kan man læse de foregående vers i Lukas (12:4-12), hvor der tegnes et billede af en eksistens i radikal ubeskyttethed, der alene holdes oppe af Guds omsorg.

Radikal ubeskyttethed
Når vi taler om eksistenser i radikal ubeskyttethed, er det svært ikke at tænke på og tale om flygtninge. Det er folk, som udelukkende lever af troen og håbet på at finde et fællesskab med mennesker, hvor de kan være sig selv og føle sig hjemme. De har ikke mulighed for, som bonden i dagens tekst, at slå sig til "ro, spis(e), drik(ke) og vær(e) glad(e)!".

Flygtninge: vor næste
Langt de fleste af verdens ca. 37 millioner flygtninge ser vi ikke, da man anslår, at 80% af verdens flygtninge opholder sig i den tredje verden. Alligevel er også disse mennesker vores næste. Nogle vil måske argumentere for, at vores næste kun er de fysisk tilstedeværende mennesker i vores sogn, by eller land. Men det er at stikke blår i øjnene og sige som den rige bonde ("slå dig til ro, spis, drik og vær glad!"). Vores næste er enhver, som vi ser for vort øje eller i vort sind og hjerte.

Alt for ofte glemmer vi, at livet og hvad vi her har fået betroet, blot er "til låns". Vi kan ikke tage vores materielle goder eller husets friværdi med os, når vi går i graven. Det, der skal holde vores håb oppe der, er vort fællesskab med Gud og vor næste, kort sagt, vores skatte hos Gud.

Vores bøn i dag må være, at vi må lære, at "nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage" (Job 1:21), og så dele af vores liv og overflod med dem, som intet har - hvad enten de er langt væk eller bor lige om hjørnet.