Om to år går det løs I Kristi Himmelfartsferien 2019 - 31. maj til 3. juni - er der Himmelske Dage på Heden. Lokalkomiteen er godt i gang med planlægningen og glæder sig til at se Herning-området fyldt med kirkedagsdeltagere.
Himmelske Dage på Heden vil sætte fokus på TRO, SAMFUND og FOLKELIGHED. Disse tre hovedtemaer ønskes belyst med en mangfoldighed af inputs. I tale, sang, debat, leg og fælles oplevelser vil vi sammen arbejde med, hvad det betyder at leve med tro, hvordan vi som kirke interagere i og med det samfund som vi er en del af, og endelig hvordan folkeligheden spiller ind på vores kirkelige dagsorden.
Arbejdsgrupper og lokale bidrag - planlæg nu!
Det er tid til at overveje og planlægge hvad jeres bidrag til Himmelske Dage på Heden skal være. Er det en workshop, et seminar, et lokale, en gudstjeneste, en koncert eller noget helt andet? Hvordan er det I særligt kan bidrage ind i de tre hovedtemaer? Selve arbejdet med jeres bidrag frem mod afviklingen på Himmelske dage på Heden, håber og tror vi også kan blive udbytterigt for jer.
For forslag og ideer kontakt komitéformand Jens Christian Kirk jeck(at)km.dk eller komitésekretær Anne Mie Skak Johanson amjo(at)km.dk
Frem mod sommer vil der blive budt ind til de forskellige arbejdsgrupper og udvalg, som skal arbejde med planlægningen af Himmelske Dage på Heden. Der er brug for både udvalg og arbejdsgruppe men også for grupper, der arbejder med konkrete events eller faciliteter. Der er brug for alle!
Er du i kontakt med nogen, som gerne vil være med og som skal have nyhedsmail tilsendt, så kontakt komitésekretæren på amjo(at)km.dk
Temadag 13. januar 2018 – sæt kryds i kalenderen!
I begyndelsen af 2018 afholder lokalkomitéen en temadag. Her sættes der fokus på de tre hovedtemaer på Himmelske Dage på Heden samt på arbejdsgruppernes og udvalgenes arbejde. Invitation til Temadagen vil blive udsendt til alle på malingslisten.
Vi glæder os til at høre fra jer!
Comments are closed