Da jeg for et par uger var til gudstjeneste i Roskilde, bemærkede jeg den gamle kirkebøsse ved udgangen. Den var lavet af mørkt træ med et indgraveret skriftsted fra Ny Testamente. ’Gud elsker en glad giver’ stod der med henvisning til Paulus’ Andet Korintherbrev 9,7.
Af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd
Vi nærmer os julen, hvor vi fejrer, at Gud gav sig selv til os gennem sin søn Jesus Kristus. Han kom ikke som en fornem kongesøn men blev født i en stald mellem dyrene. Gud i det højeste gav sig selv i det allerlaveste. Gud blev menneske - en af os. I julen fejrer vi, at Gud selv er den glade giver. Troen på Gud som Fader, Søn og Helligånd er en taknemlighed over alt det, vi bliver givet.
Gud Fader gav os livet. Han betroede os at tage ansvar for alt det, han havde skabt. Gud gav os sig selv gennem sin søn, der levede, døde og opstod for vores skyld. Han var selv det glade budskab om, at vi er elsket, som dem vi er, uanset vores fejl og mangler. Han viste os ved sin død og genopstandelse, at livet er stærkere end døden, lyset er stærkere end mørket. Gud gav sig selv gennem Helligånden – ikke bare til samlingen af troende den første pinse, men hver dag gives vi Helligånden i vores dagligdag, i vores kirkeliv, i vores bøn og i vores udbredelse af dette gode budskab helt til verdens ende.
At Gud elsker en glad giver, betyder ikke bare, at vi gerne må lægge noget i kirkebøssen ved søndagens gudstjeneste. Man skal ikke give, fordi man føler sig tvunget til det, men efter det, ’man har hjerte til’, som Paulus skriver. Gud er den glade giver, men med hans gave følger også en opgave; en opgave om at dele budskabet med alverden, en opgave om at tage vare på vores næste og en opgave om at tage vare på Guds eget Skaberværk.
Julen er forbundet med gaver – og med rette. Men det handler ikke blot om at ville have gaver men også om at give dem. Sådan, som Gud gav sig selv, giver vi. Vi giver vores kærlighed videre, ja, vi giver os selv for den anden. Det er grundtanken i det dobbelte kærlighedsbud, at vi skal elske vor Gud og vores næste som os selv – at vi skal kæmpe for retfærdighed, ikke kun for os selv men også for vores medmennesker.
Men også når det kommer til vores ansvar for Skaberværket – for verden omkring os – handler det ikke bare om, at vi er givet denne smukke verden. Vi er forpligtet til at tage vare på den og til glad at kunne give den videre til vores børn og til generationerne fremover. Ligesom julen ikke handler om selvisk grådighed, om bare at ville have mere og mere, indeholder Guds gave ved sit Skaberværk også en opgave – en opgave til ansvarlighed og til glad at kunne give verden videre til andre, således som vi også selv har modtaget den.
Når vi læser om verdens tilstand, om klimaforandringer, sult, tørke, oversvømmelser og mennesker på flugt, fristes vi til enten at fornægte det eller gå ned med klimadepression. Men som kirker verden over og som kristne enkeltmennesker er vi forpligtet på håbet. Fortællingen om Jesus, der som Guds egen søn blev født som menneske og siden korsfæstet, døde og genopstod er en fortælling om håb. Det er et håb om, at livet alligevel sejrer trods dødens barske virkelighed. Denne håbsfortælling er også både en gave til os men også en opgave. En opgave om selv at balancere mellem livets barske virkelighed og glæden i håbet.
Igen og igen hører vi om, hvordan Jesus gav sig selv til samfundets mindste, hvordan han gjorde op med verdens og vanens magt. Han kom med godt nyt til de fattige og udstødte. Han var selv godt nyt for os alle. Men Jesus opfordrede også sine følgere til at gøre lige som ham. Vi er forpligtet på at gå ud i verden og gøre en forskel. Sådan som vi selv har modtaget gaven med det gode budskab om at være elsket, er vi forpligtet til at give gaven videre. Overalt i de bibelske fortællinger fra skabelsen til åbenbaringen hænger gaven sammen med opgaven.
Når vi nærmer os julen, skal vi gøre det med glæde. Vi skal huske, at vi selv er elsket, og at Gud gav os sig selv gennem sin søn. Vi skal nyde verden i al dens skønhed og dem omkring os som en gave, der er givet os. Men vi skal også huske, at der med gaven følge en opgave, at vi giver kærligheden videre til vores næste, og at vi giver verden videre til de næste generationer – ikke af tvang men i glæde over det, vi selv er blevet givet.
Alle ønskes en velsignet jul!
Comments are closed