En kommende lov om oversættelser af prædikener på andre sprog end dansk har trukket en del medieopmærksomhed på det sidste. Det er på trods af, at lovforslaget end ikke er formuleret endnu. Men det er der en god grund til. En sådan lov virker mistænkeliggørende over for trossamfund over en bred kam og skaber unødigt meget arbejde for de mange menigheder, der prædiker på andre sprog. Det er et brud med den danske tradition for frihed og mangfoldighed, mener Danske Kirkers Råd.
Bag linjerne har Rådet skrevet til Statsministeren, samtlige kirkeordførere og til Kirkeministeren. Nu har Forretningsudvalget haft møde med ministeren, men har bevidst valgt ikke at gå i medierne inden mødet. Vi har stillet formand Peter Fischer-Møller et par spørgsmål for at forstå sagen.
Henvendelse til Statsministeren
”Vi opfatter ikke de øvrige kristne traditioner som parallelsamfund, men som vigtige partnere i et moderne Danmark og henviser til vores tradition for åndsfrihed i åndelige anliggender og frisind. Derfor vil vi bede dig overveje det ønskelige i at lovgive om prædikener på andre sprog end dansk som foreslået”. Så direkte lyder det i henvendelsen fra den brede vifte af kirkesamfund i Danske Kirkers Råd.
Men hvorfor er det nødvendigt at skrive til Statsministeren, når nu man allerede har skrevet til Kirkeministeren? Formand Peter Fischer-Møller forklarer: ”Spørgsmålet til den forestående lovgivning om krav om oversættelser udfordrer grundlovens paragraf om religionsfrihed og helt grundlæggende principper om åndsfrihed i det danske samfund. Derfor er det spørgsmål der ikke kun vedrører det kirkelige område, men hele det danske samfund”, siger Peter Fischer-Møller.
Henvendelse til kirkeordførerne
Danske Kirkers Råd skrev som det første til alle partiernes kirkeordførere. Dette skete på baggrund af et interview i Altinget 9. oktober 2020 med formand for Kirkeudvalget Julie Skovsby (S). Hun understreger, at formålet med det kommende lovforslag er at skabe åbenhed og bekæmpe parallelsamfund. Hun henviser i interviewet til den lutherske tradition, som hun mener, harmonerer med en sådan lovgivning, idet hun ser det ”som én af reformationens helt store landvindinger, at prædiken og forkyndelse fandt sted på det sprog, som befolkningen anvendte. Så det er en luthersk tradition, og det vil skabe sammenhængskraft i Danmark, at alle borgere kan orientere sig på dansk i deres hverdag, også når det finder sted i mødet med en minoritet", forklarer hun i interviewet.
Hvad er problemet med det? Peter Fischer-Møller forklarer, at ”der er flere problemer med lovgivningen. Den påfører økonomisk svage minoritetskirker og -trossamfund væsentlige arbejdsmæssige og økonomiske byrder uden grund. Kravet rummer en generel mistænkeliggørelse af, hvad der finder sted ved gudstjenester. Man vil med lovgivningen ikke ramme de religiøse grupper, hvis indflydelse man ønsker begrænset, da de ikke er registrerede”, uddyber Peter Fischer-Møller.
Møde med Kirkeministeren
Den 14. december 2020 mødtes Danske Kirkers Råds forretningsudvalg med Kirkeminister Joy Mogensen om det kommende lovforslag på baggrund af såvel henvendelsen til hende som til statsministeren. Her fik forretningsudvalget mulighed for at uddybe sin kritik af hele tænkningen bag et kommende lovforslag. Peter Fischer-Møller var tilfreds med mødet og uddyber her, hvad han især synes, at der kom ud af mødet: ”Det var godt at få mulighed for at udtrykke vores synspunkter og møde en minister, der var lydhør og lovede at tage vores synspunkter og argumenter med i det videre arbejde med lovforslaget”. Peter Fischer-Møller ønsker ligesom resten af Rådets repræsentanter og mange andre kirkelige aktører, at lovforslaget helt bliver droppet. ”Jeg håber, at man dropper lovforslaget, da jeg ikke tror det vil fremme det, man intenderer”, forklarer han.
Donationer og kurser også på dagsorden
På mødet fik Forretningsudvalget mulighed for at rejse den kritik om det foreliggende lovforslag om donationer til trossamfund, som Danske Kirkers Råd tidligere har givet udtryk for bl.a. i Berlingske 29. november 2020. Desuden rejste forretningsudvalget igen sagen vedr. det obligatoriske kursus for vielsesforrettere, således som det fremgår af Trossamfundsloven. Forretningsudvalget finder det stadig kritisabelt, at præster, der har stået for vielser i årtier, pludselig skal på kursus og skrive under på, at de vil overholde dansk lov og frihedstraditioner. Formelt er der mulighed for at søge om dispensation, men de sidste par års mange eksempler viser, at det i praksis ikke er muligt faktisk at få dispensation fra kurset.
Læs Danske Kirkers Råds brev til Statsministeren her.
Comments are closed