Vær med til en spændende temadag om økumeni og diakoni. Her stiller vi skarpt på nogle af de dilemmaer og muligheder, diakonien arbejder med – f.eks. forholdet mellem kirken og det kommunale system, forholdet mellem sogn og organisation og forholdet mellem professionalisme og idealisme. Der vil være både oplæg og mindre workshops, hvor vi deler os op i forhold til geografiske områder for at etablere og styrke netværk og samarbejdet mellem diakonale aktører regionalt. Der er plads til samtaler om diakoni og kirkesyn og konkrete erfaringer med diakoni som økumenisk praksis lokalt og globalt. Dagen holdes som optakt til en diakonal netværksdag på Himmelske Dage i Roskilde 2022.
Tid:
Lørdag d. 2. oktober 2021 kl. 10-16
Sted:
Diakonhøjskolen
Lyseng Alle 15H
8270 Højbjerg
Målgruppe:
Temadagen er åben for alle heriblandt lægfolk/frivillige, diakoner, diakonisser, diakonipræster og andre præster, kirke og kulturmedarbejdere, professionelle diakonale medarbejdere, studerende mfl. Alle er velkomne.
Deltagerpris:
200 kr. pr. person
Gratis for studerende og unge under 25 år.
Betaling ved tilmelding på konto 5338 – 0260278.
Tilmelding
Inden 12 september 2021
Skriv hvilket kirkesamfund/organisation/studie, du kommer fra.
Arrangører:
Danske Kirkers Råd i samarbejde med Den katolske Kirke, Frikirkenet og Samvirkende Menighedsplejer
Foreløbigt program
9:30: Morgenkaffe
10:00: Velkomst og bøn
Generalsekretær Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd
Bodil Lodberg, Diakonhøjskolen
10:20: Snitflader i diakonien – dengang, nu og i fremtiden
Ved Bodil Lodberg, cand.theol. ph.d., underviser ved Diakonhøjskolen.
Oplægget kommer bl.a. ind på udviklingen i det diakonale arbejde i Danmark og ser på nogle af de dilemmaer og udfordringer, diakonien må forholde sig til i samarbejdet med andre kirkelige, private og offentlige aktører og som en del af velfærds- og konkurrencestaten.
11:00: Dilemmaer i diakonien
Panel:
- Jan Nilsson, Diakonissestiftelsen, Frederiksberg
- Lars Lindgrav Sörensen, KirkeCare
- Dina Siegumfeldt, Apostolsk Kirke/Blå Kors Danmark
- Ditte Dandanell Kristensen, Caritas Danmark
Hvordan forstår de diakonale organisationer sig selv mellem det kirkelige og det sekulære? Hvor meget skal det økumeniske samarbejde fylde? Hvad hindrer os i samarbejdet? Hvad er kirkens rolle i samarbejde med kommune og private aktører? Kan vi fastholde det kirkelige i det sociale arbejde på velfærdsstaten – og konkurrencestatens – præmisser? Det er nogle af de dilemmaer panelet vil drøfte med deltagerne på temadagen.
11:45: Frokost
12:30: Workshops til læring, inspiration – og netværk
Deltagerne vælger workshop efter deres regionale tilhørsforhold. Formålet med workshoppen er at blive klogere på det diakonale – og økumeniske – samarbejde i deltagernes eget område. I hver workshop deltager oplægsholdere med erfaringen inden for felterne:
- Samarbejdet mellem det kirkelige og det offentlige/kommune
- Samarbejdet mellem organisationer/kirker/det økumeniske
- Samarbejde mellem sogn og diakonale organisationer
Ved tilmelding, skriv venligst hvilken workshop du vil være med i.
- Fyn, Vest-/Sydjylland
- Charlotte Husted Nielsen, Skjern-Tarm Menighedspleje
- Ulrik Siegumfeldt, Familienetværket, Kirken i Byen, Kolding
- Annette Langdahl, Dansk Kristelig Sygeplejerforening
- Midt-/Øst-/Nordjylland
- Christina Daa Horshauge, Folkekirken i Aarhus
- Tabita Jørgensen, Familienetværket Aarhus Vest
- Hanna Pedersen, Elsk Aalborg
- Michael Andrew Dolan Møller, Caritas Aarhus
- Sjælland og øerne
- Claus Kristensen, Kirkens Sociale Arbejde, Græsted
- Mette Møbjerg Madsen, generalsekretær Samvirkende Menighedsplejer
- David Noval, Stella Maris, Den katolske Kirke
14:00: Pause
14:15: Tag diakonien med hjem – og videre til Himmelske Dage
Hvad ville jeg gerne lære mere om? Hvad kunne jeg bruge hjemme i min sammenhæng? Temadagen følges op med en netværksdag på Himmelske Dage i Roskilde 26-29 maj 2022
15:00: Afsluttende andagt
Ved Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd
15:30: Tak for i dag
Der kan ske rettelser i programmet.
Comments are closed