Ny rapport om lokal økumenisk arbejde kan både virke som dokumentation for, hvad der faktisk sker i det økumeniske arbejde helt lokalt, men også som inspiration for lokale kirker, der overvejer at etablere eller styrke samarbejdet lokalt.

Rapporten viser, hvordan en ’økumenik fra neden’, hvor kirker arbejder sammen for lokal forandring, er positiv både for de mennesker, som er involveret i aktiviteterne såvel som dem, der er brugere i aktiviteterne. Men også for de kirker og menigheder, som involverer sig, kan det økumeniske samarbejde føre til nye og dybere indsigter – også teologiske indsigter – sådan som rapporten viser det. Ofte er det i det økumeniske møde med andre kristne, at man ser det særlige ved sig egen kirke og tradition samtidigt med at mødet muliggør gensidig inspiration og læring fra andre kirker. Jonas Adelin Jørgensen fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Anne Mie Skak Johanson fra Danske Kirkedage er forfattere til rapporten i samarbejde med Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe for Økumenisk dialog og dannelse.

Indsamling af erfaringer
”Kortlægningen er blevet til i to trin: Dels gennem et spørgeskema udsendt til samtlige medlemskirker af Danske Kirkers Råd og besvaret i januar 2022 af 368 kirker og menigheder. Dels gennem en række kvalitative interviews med en række frivillige og ansatte i 10 forskellige geografiske områder, hvor der var et højt niveau af økumenisk samarbejde og hvor der blev arbejdet med forskellige temaer, som vi i gennemgangen af spørgeskemabesvarelserne havde bidt mærke i. Disse temaer inkluderer kirkevandringer, bybøn og natkirke, Grøn Kirke, unge, samtalecafé, diakonalt arbejde, præstenetværk, flygtninge og migrantarbejde. En begrænsning i undersøgelsen er statistisk repræsentativitet: Rapporten præsenterer ikke et statistisk repræsentativt udsnit af de danske kirker og menigheders økumeniske samarbejde, men bygger på data fra de 366 besvarelser af spørgeskemaet og de 10 kvalitative interviews, som uddyber nogle af temaerne og videregiver erfaringer fra det økumeniske samarbejde. Da spørgeskemaerne er udsendt gennem Danske Kirkers Råds medlemskirker er det ikke muligt at give en præcis svarprocent. Vores vurdering er, at omkring 15% har besvaret spørgeskemaet. Denne kortlægning af lokalt økumenisk samarbejde i Danmark er betimelig og nødvendig, og vi håber at den kan føre til både en fordybet forståelse af, hvordan lokalt økumenisk samarbejde sker såvel som af den økumeniske læring, som samarbejdet og mødet fører til. Til slut i rapporten er der en række anbefalinger i forhold til lokalt økumenisk samarbejde, som vi håber netop kan fremme dette”, indleder rapporten.

Anbefalinger på baggrund af kortlægningen
Rapportens afslutning er en opsummering af de iagttagelser, som vi har gjort os både i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse og i de kvalitative interviews. Disse iagttagelser vil vi gerne videregive som anbefalinger til videre diskussion og forarbejdning af dem, der er engageret i lokalt økumenisk samarbejde.

•Relationer er grundlaget for vellykket økumenisk samarbejde. Der er ingen eksempler på frugtbart økumenisk samarbejde uden at der er gode relationer mellem præster og ledere fra de forskellige kirker og menigheder.

•Økumenisk arbejde kræver at der satses på det fælles. Det kræver at ildsjæle insisterer på kirkernesamarbejder sammen og lægger tid og kræfter i at se det ske.

•Det lokale økumeniske arbejde er med til at give rødder til det nationale og internationaleøkumeniske engagement. Forholdet mellem niveauerne – det lokale, det regionale/stifterne, det nationale og det internationale – er vigtigt at holde sig for øje. Frie kirkelige organisationer kan spille en vigtig rolle for sammenhængen mellem det lokale og det globale i økumenisksammenhæng.

•Blandt besvarelserne har to tredjedele en form for økumenisk samarbejde; dette står dog i kontrast til den relativt lille gruppe af besvarelser i forhold til den store gruppe af manglende besvarelser. Den store gruppe manglende besvarelser kan fortolkes som at økumenisk samarbejde ikke opleves som en relevant problemstilling for disse kirker og menigheder. Der er med andre ord en stor tavsgruppe, som ikke har øje for mulighederne i og værdien af økumenisk samarbejde.

•Økumenisk læring bør følge af økumenisk handling. Der er brug for at lære, hvordan kirker kan lære af hinanden og til at skabe rum for eftertanke og læring efter fælles handling. Receptiv økumenik er som tænkning og metode en mulig nøgle til at undersøge hvordan økumeniske møder, økumeniske relationer og en økumenisk forpligtelse kan hjælpe enkeltpersoner og kirker i at vokse.

•I lokale menighedsråd er der en ansvarsfordeling i forhold til bygninger, medarbejdere osv. Der bør være en klarere defineret funktion omkring det mellemkirkelige samarbejde, som kunne bæreanliggendet frem på lokalt niveau, sikre at de nødvendige relationer opdyrkes og identificer samarbejdsområder.

Rapporten skal ikke ses som et forseglet dokument, men bør virke til inspiration lokalt. Rapporten vil blive præsenteret ved Danske Kirkers Råds møde den 29 oktober 2022.

Læs hele rapporten her

Categories:

Tags:

Comments are closed