I anledningen af 40-årsjbilæet for det epokegørende økumeniske skrift Limadokumentet afholdt Danske Kirkers Råd et spændende webinar om teksten og dens betydning for kirker i Danmark og ude i verden. Der var flot opbakning til webinaret med lyttere fra både Finland, Norge, Sverige og især Danmark. Nåede du ikke selv at være med, kan man se – eller gense – webinaret her.

Hvad har Limadokumentet betydet økumenisk og hvad betyder det for kirkerne i dag herhjemme og ude i verden?

Limadokumentet er helt centralt som økumenisk læredokument om dåb, nadver og det det kirkelige embede. Dokumentet blev vedtaget efter årtiers forberedelse og forhandling ved Faith & Orders møde i Lima 1982 og blev udgivet af Kirkernes Verdensråd. Dokumentet kendes af mange som BEM efter den engelske titel ’Baptism, Eucharist and Ministry’.

Limadokumentet har ført til refleksion blandt kirkerne – og i en række tilfælde også ændret forståelse og praksis inden for dåb, nadver og embede. Den kirkelige bredde bag tilslutningen af dokumentet gør det økumenisk set til et enestående dokument, da både de protestantiske og de ortodokse medlemskirker af Kirkernes Verdensråd stod bag dokumentet sammen med Den katolske Kirke.

Webinaret her indledte kort med en præsentation af dokumentet og dets betydning globalt. Derefter hørte vi fire korte indlæg om dokumentets betydning i Danmark hos hhv. Folkekirken, Baptistkirken, Den katolske Kirke og Metodistkirken efterfulgt af en samtale mellem oplægsholderne. Afslutningsvis var der er kort refleksion over dokumentets betydning fremover.

Programmet så således ud:

Velkommen
Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd

Hvad er Limadokumentet?
Peter Lodberg, professor MSO, Systematisk Teologi, Aarhus Universitet
Hvad er det overhovedet vi taler om? Hvad var behovet for det? Hvem var med i drøftelserne? Hvordan er det bygget op? Hvilken betydning har dokumentet haft globalt?

Hvad betød – og betyder – Lima-dokumentet for kirker i Danmark?
Oplæg og samtale mellem:

Folkekirken
Else Marie Wiberg Pedersen, lektor, Systematisk Teologi, Aarhus Universitet.

Den Katolske Kirke
Jakob Egeris Thorsen, lektor, Systematisk Teologi, Aarhus Universitet

Baptistkirken
Ole Lundegaard, præst i Baptistkirken, repræsentant i Kirkernes Verdensråd

Metodistkirken
Jørgen Thaarup, præst i Metodistkirken, ekstern lektor i teologi på University College Stockholm

Lima-dokumentet i dag – og fremover?
Ved Jan Nilsson, præst ved Diakonissestiftelsen

Tak for i dag

Læs mere her:

Find Lima-dokumentet (engelsk, udgivet af Kirkernes Verdensråd) her:

https://www.oikoumene.org/…/Document/FO1982_111_en.pdf

Dansk oversættelse med kommentarer (udgivet af Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Det Økumeniske Fællesråd). Dette dokument indeholder også Lima-liturgien, som blev udarbejdet ifm. Limadokumentet:

https://www.interchurch.dk/…/D%C3%A5b%20nadver%20embede…

Categories:

Tags:

Comments are closed