REJSELEGAT TIL FREMME AF ØKUMENISK DANNELSE
Rejselegatet til økumenisk fremme støtter frivillige i kirker og kirkelige organisationer, der gennem udlandsophold/-rejse vil styrke deres økumeniske erfaring og dannelse.
Formål
Der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig indenfor andre kirkelige traditioner end sin egen eller i det økumeniske arbejde i bredere forstand med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng. Det er således et krav, at ansøgeren har ophold ved eller besøg hos andre kirkelige konfessioner end sin egen.
Ophold og rejse
Opholdet kan både have præg af studieture eller undervisning som f.eks. ved de økumeniske institutter som Bossey og internationale økumeniske organisationer som f.eks. Kirkernes Verdensråd, men også læring gennem praktiske fællesskaber i kirker i f.eks. Europa, Afrika, Asien eller Sydamerika eller klostre som f.eks. Taize, Anafora og Iona kan komme i betragtning. Der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig og få økumenisk erfaring gennem udlandsopholdet.
Bemærk, at der ikke gives støtte på bagkant til allerede afsluttede rejser og at ansøgningen skal være modtaget, inden rejsen påbegyndes.
Dokumentation og formidling
Dokumentation for kirkeligt engagement sikres ved krav om anbefaling/referencer fra den kirke/kirkelige organisation, som ansøger er tilknyttet i sit frivillige arbejde. Det er et krav for modtagelsen af legatet at legatmodtageren videreformidler sin økumeniske læring i regi af Danske Kirkers Råd.
Ansøgning
Ansøgningen sker gennem indsendelse af ansøgningsskema. Ansøgningen skal bl.a. indeholde en kort beskrivelse af det forventede program, budget med overvejelser over andre finansieringskilder til rejsen, CV, anbefalinger og ideer til formidling af erfaringerne fra opholdet.
Hent ansøgningsskemaet her: Ansøgningsskema til Rejselegat
Ansøgningsfrist
1. april og 1. oktober hvert år
Ansøgninger til rejselegat til fremme af økumenisk dannelse med ansøgningsfrist 1. april 2025 behandles 28. april 2025.
Ansøgningen sendes til
Rejselegat til fremme af økumenisk dannelse
v. Danske Kirkers Råd
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg
eller til dkr@danskekirkersraad.dk
Bestyrelsen for Rejselegatet til fremme af økumenisk dannelse:
Bestyrelsen er nedsat af forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd og skal balancere mellem repræsentanter fra Rådet (kirkesamfund) og Økumenisk Forum (kirkelige organisationer).
Tonny Jacobsen, Mosaik
Nik Bredholt, Den Katolske Kirke i Danmark
Birthe Juel Christensen, Folkekirkens Nødhjælp
Kathrine Fischer, FDF
Ved spørgsmål og overvejelser om at søge kan sekretariatet kontaktes på dkr@danskekirkersraad.dk.