Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ansøgningsfrist for Rejselegat til fremme af økumenisk dannelse

1. april 2023 @ 8:00 - 17:00

REJSELEGAT TIL FREMME AF ØKUMENISK DANNELSE

 

Rejselegatet til økumenisk fremme støtter frivillige i kirker og kirkelige og kirkelige organisationer, der gennem udlandsophold/-rejse vil styrke deres økumeniske erfaring og dannelse.

 

Formål

Der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig indenfor andre kirkelige traditioner end sin egen eller i det økumeniske arbejde i bredere forstand med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng. Det er således et krav, at ansøgeren har ophold ved eller besøg hos andre kirkelige konfessioner end sin egen.

 

Ophold og rejse

Opholdet kan både have præg af studieture eller undervisning som f.eks. ved de økumeniske institutter som Bossey og internationale økumeniske organisationer som f.eks. Kirkernes Verdensråd, men også læring gennem praktiske fællesskaber i kirker i f.eks. Europa, Afrika, Asien eller Sydamerika eller klostre som f.eks. Taize, Anafora og Iona kan komme i betragtning. Der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig og få økumenisk erfaring gennem udlandsopholdet.

Dokumentation og formidling

Dokumentation for kirkeligt engagement sikres ved krav om anbefaling/referencer fra den kirke/kirkelige organisation, som ansøger er tilknyttet i sit frivillige arbejde. Det er et krav for modtagelsen af legatet at legatmodtageren videreformidler sin økumeniske læring i regi af Danske Kirkers Råd.

 

Ansøgning 
Ansøgningen sker gennem indsendelse af ansøgningsskema. Ansøgningen skal bl.a.  indeholde en kort beskrivelse af det forventede program, budget, CV, anbefalinger og ideer til formidling af erfaringerne fra opholdet.

 

HENT ANSØGNINGSSKEMA HER

 

Ansøgningsfrist 
1. april og 1. oktober hvert år

Ansøgningen sendes til 
Rejselegat til fremme af økumenisk dannelse
v. Danske Kirkers Råd
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg
eller til dkr@danskekirkersraad.dk

Detaljer

Dato:
1. april 2023
Tidspunkt:
8:00 - 17:00