Tirsdag d. 22. august mødtes repræsentanter fra Danske Kirkers Råds medlemskirker til Rådsmøde i KBH Frikirkes imponerende lokaler på Frederiksberg. Dagsordenen bød bl.a. på nyt fra de forskellige arbejdsgrupper, økonomi og kommende møder. Det, der for alvor fyldte - i det egentlige program såvel som over kaffen i de få pauser - var det absurde krav om arbejdstilladelse til gæster fra lande uden for EU/Schengen for at medvirke ved gudstjenester i Danmark med bøn eller prædiken.
Tidligere på sommeren blev den libanesiske præst og skoleleder Linda Macktaby nægtet visum til Danmark, fordi hun skulle medvirke i – ikke lede – en gudstjeneste. Dermed skulle hun have arbejdstilladelse. De gældende regler sender et uheldigt signal, der gør, at det religiøse i sig selv bliver mistænkeligt, skrev generalsekretær Mads Christoffersen dengang i en artikel i Altinget. På baggrund af denne og lignende sager havde rådet inviteret Niels-Erik Hansen, advokat med speciale i udlændingeret og menneskerettigheder. Sammen med Tonny Jacobsen, næstformand i Danske Kirkers Råd og formand for Frikirkenet, udlagde han lovens absurditet og kom ind på mulige veje at gå i kampen for en bedre og mere fair lovgivning.
Som Tonny Jacobsen påpegede om problemets natur, så er vi som kirker er forbundet, strukturelt såvel som relationelt. Forsamlingsfriheden og religionsfriheden – friheden til at forsamles om sin religion – er under pres. På den baggrund erklærede Niels-Erik Hansen, at den gældende lovgivning efter hans overbevisning strider imod menneskerettighederne.
Én ting er at have ret. En anden er at få ret
Niels-Erik Hansen, advokat med speciale i udlændingeret og menneskerettighederIfølge ham spreder en generel mistænkeliggørelse af religion sig, og logikken synes at være, at alle må behandles lige dårligt, nu hvor vi ikke må diskriminere nogen.
Ifølge Hansen burde man egentligt køre en juridisk sag på baggrund af et tilfælde, hvor loven blev brudt og en bøde blev givet. Men så ville sagen ifølge ham formegentligt skulle køre helt til den europæiske menneskerettighedsdomstol; en proces, der både ville være slidsom og meget langstrakt. "Én ting er at have ret. En anden er at få ret", som han sagde.
Ud over et juridisk, retligt spor kan arbejdet med en lov som denne også tage en anden og mere folkelig og politisk retning: folkelige manifestationer, demonstrationer, debatindlæg osv., kan lægge et vist pres på de ansvarlige politikerne.
Selvom spørgsmålet om lovgivning og menneskerettigheder optog deltagerne og affødte en række spørgsmål og kommentarer, så blev også andre spændende og vigtige ting drøftet i løbet af mødet. Et enigt råd bød Kirkens Korshær velkommen som nyt medlem af Økumenisk Forum. Kort nyt blev desuden givet fra sekretariatet, de forskellige arbejdsgrupper og Danske Kirkedage.
Næste Rådsmøde afholdes d. 23. januar 2024 kl. 15:00-18:00 hos Den Serbisk-Ortodokse Kirke i København. Husk at alle medlemskirker kan sende to repræsentanter.
Du kan læse referatet fra møde så snart det er godkendt af de tilstedeværende.
Comments are closed