3. søndag i advent: En bøn om fred

På Caritas-sekretariatet går vi all in på advent- og juletid. Måske fordi vi dagligt er vidner til så meget død og ødelæggelse, bliver forventningen om Fredens Fyrste så meget desto mere håbefuld.

For at starte med slutningen og den egentlige juletradition, så fejrer vi altid Hellig Tre Konger den 6. januar, hvor vores biskop kommer og holder andagt og velsigner vores kontorer med bøn og vievand. Så synger vi og vi får vi et glas og lidt kransekage og derefter er vi klar til året der kommer.

I adventstiden har vi en del traditioner som intet har med hverken advent eller jul at gøre, men som er en del af vores danske identitet. Vi starter allerede før advent med at pynte kontoret med julekugler og glimmer. Alle der har lyst, deltager og en del af medarbejderne tager deres børn med. Det bliver en smule løssluppent, og det er ikke alle der er lige begejstrede for denne overflod af lys og glimmer, men vi bilder os ind at det forebygger vinterdepression når der er noget der blinker og skinner på kontoret.

Derudover har vi i adventstiden travlt med at arrangere julebazar, at arrangere julefrokoster for alle vores frivilliggrupper, at støtte sognerepræsentanterne i at arrangere juleuddelinger til udsatte familier ude i sognene, og så skriver jeg julekort. Jeg skriver i hånden og beder samtidig en lille bøn for den jeg skriver til. Jeg skriver til alle dem der giver så meget til deres medmennesker: vores frivillige, sognerepræsentanterne, præsterne og donorerne.

Vi har selvfølgelig også en julefrokost på sekretariatet, men i år kan jeg ikke være med. Jeg har dog verdens bedste undskyldning, jeg er forhåbentlig og om alt går vel, i Fødselskirken i Bethlehem, hvor det kristne håb blev født og hvor jeg vil bede for fred. Caritas i Israel og Palestina har indkaldt til partnermøde i Jerusalem og Ramallah og i den forbindelse tager jeg også på en lille pilgrimstur til Fødselskirken.

Mit helt store juleønske er fred. Jeg har i år besøgt alle de brændpunkter vi arbejder i: Ukraine, Sahel i Vestafrika, Myanmar i Sydøstasien, Mellemøsten, og flygtningelejrene i det nordlige Uganda hvor flygtningene fra især Sydsudan og Congo lever. Krig er en kæmpe skam for hele menneskeheden, og der er ingen vindere, så jeg beder for en revolution af caritas, kærlighed til vores brødre og søstre i menneskeheden.


- Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær i Caritas Danmark

Caritas medarbejdere pynter kontoret op


Caritas Danmark er medlemsorganisation af Danske Kirkers Råd

Categories:

Comments are closed