Åbent brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye

Torsdag den 19. november var der 1. behandling af forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer (L81). På trods af umiddelbart gode intentioner for loven ser vi med stor bekymring på lovens formuleringer, som kan knægte grundlæggende principper i en retsstat. Desuden vil loven åbne for muligheden for overvågning af trossamfund gennem falske profiler, som virker helt ude af proportioner.

Lovens formål er at modvirke, at fysiske og juridiske personer i Danmark og udlandet kan modarbejde og underminere grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved at give donationer. Det lyder umiddelbart sympatisk, men begreberne her er yderst elastiske og vi har svært ved at se, hvad det konkret betyder. Der synes at være noget nærmest ironisk over formuleringen af lovens formål, idet metoden for at modarbejde sådanne donationer i sig selv kan virke undergravende.

Således er det formuleret i lovforslaget, at man administrativt vil sætte fysiske og juridiske personer på en offentlig forbudsliste uden, at der er en domstol indover. Der er ikke mulighed for partshøring eller for at anke, hvis man kommer på denne forbudsliste. Det ser vi som et brud med normal praksis for retssikkerhed.

Man kommer med andre ord til at hænge i en form for offentlig gabestok uden at man har haft mulighed for at gøre indsigelser, forklare eller andet – og der bliver man hængende, indtil man har godtgjort, at det ikke var berettiget, at man hang der. Den slags er ikke en retsstat værdigt. Det er endda på baggrund af holdninger og ikke handlinger.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at ”der er ikke konkret viden om omfanget af udenlandske og indenlandske donationer til modtagere i Danmark". Desuden er det ministerens vurdering, at ”der i praksis formentlig vil blive tale om et begrænset antal personer, organisationer mv., der optages på listen". Alligevel påpeges det, at loven er vigtig, fordi den kan skabe ”en øget offentlig debat og bevågenhed om uønskede donationer”.

Om end debatten om donationer kan være vigtig, forekommer det os ejendommeligt, at man vil lave en lov med så vidtrækkende konsekvenser for at sikre sig en offentlig debat. Vi mener tværtimod, at en sådan debat skal ske gennem samtaler og indlæg og ikke gennem en lov som denne. I stedet for effektivt at ramme den nævnte lille gruppe, vil loven være med til at mistænkeliggøre kristne, muslimske og andre trossamfund som ’parallelsamfund’ og enkeltpersoner over en bred kam blot fordi man finder det relevant at undersøge dem i forhold til deres syn på noget så elastisk som danske friheds- og menneskerettigheder.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 16 kirkesamfund og 42 kirkelige organisationer.

Danske Kirkers Råds forretningsudvalg

Formand Biskop Peter Fischer-Møller, Folkekirken
Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark
Tonny Jacobsen, Formand for Frikirkenet
Bent Hylleberg, Baptistkirken
Biskop Peter Skov-Jakobsen, Folkekirken
Detlef von Holst, Folkekirken
Thorsten Rørbæk, KFUM og KFUK
Generalsekretær Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd