Den 12. juni afholdt Danske Kirkers Råd årsmøde online med hele 60 tilmeldte. Det fulde referat fra årsmødet kan læses her. Overordnet set var mødet inddelt i tre hovedkategorier.
Om Danske Kirkedage og Himmelske Dage
Formand Poul Kirk og landssekretær Anne Mie Skak Johanson berettede om det sidste års arbejde i Landskomiteen for Danske Kirkedage, og formand for lokalkomiteen Elsebeth Garde Kjær samt koordinator Miriam Munksgaard fortalte om nyt fra Himmelske Dage i Roskilde.
Forretningsdel med valg mm.
Denne del af mødet rummede blandt andet en åben invitation til at kigge forbi sekretariatet til en snak og en kop kaffe, anden og endelige godkendelse af vedtægtsændringer og valg.
Til Forretningsudvalget blev Tonny Jacobsen (Mosaik) og Jørgen Thaarup (Metodistkirken). Bent Hylleberg (Baptistkirken) genopstillede ikke, og en stor tak skal lyde til Bent for hans arbejde.
Birthe Juel Christensens (Folkekirkens Nødhjælp) var på valg til Stående Udvalg og genopstillede.
Til Landskomiteen for Danske Kirkedage blev Poul Kirk (FrikirkeNet( genvalgt som formand, Smittha Prasadam (Den Anglikanske Kirke) blev valgt til Landskomiteen, og John Lorentzen (FrikirkeNet) og Vibeke Dalsgaard (Baptistkirken) blev valgt som suppleanter.
Temaoplæg om identitetspolitik og anerkendelse.
Den tredje og sidste del af årsmødet bestod af temaoplæg og drøftelse under overskriften ‘Identitetspolitik eller anderkendelse?’
Oplægget blev optaget og kan derfor ses online her: https://www.youtube.com/watch?v=F3SRyGeCOsM
Filosof Anders Fogh Jensen lagde ud med at holde et oplæg om identitetspolitik som fænomen, hvor han blandt andet fortalte om, hvordan det grundlæggende er positivt, at vi har fået større sensitivitet ift. mangfoldighed og vores brug af sproget. Men der er også farer og paradokser indlejret i emnet, såsom at det forskelligartede, det enestående, det helt særlige opvurderes, så vi glemmer det almene fælles.
“Vi risikerer – selvom hele identitetssnakken overordnet har været et vigtigt
fremskridt – at overvurdere individualiteten og særligheden, således at vi får nye, intolerante former i
tolerancens navn. Vi har trods alt mere til fælles, end vi er særlige.”
Herefter satte Birgitte Stoklund Larsen fra Bibelselskabet fokus på et teologisk perspektiv ved at peg på nogle underliggende ting i kristendommen, som er vigtige at have med sig i drøftelsen af, hvordan kirken kan byde ind i samtalen om identitetspolitik:
– Den grundtanke, at vi er skabt fri og lige i Guds billede. Gud gør ikke forskel, men Gud gør heller ikke ens.
– Fordringen om at sætte sig i den andens sted som vi f.eks. finder i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Det udadvendte ansvar kan tale imod den identitetspolitiske tanke om, at man netop ikke må eller kan overtage andres erfaringer.
“Kristendommens fordring er, at man har pligt til at sætte sig i den andens
sted – at anerkende den anden som en anden men også som sig selv”
Endelig blev emnet belyst fra et kirkeligt perspektiv ved Jørgen Thaarup (Metodistkirken), som pegede på, at identitet er også en kollektiv identitetsdannelse. Den kirkelige identitetsdannelse har ofte udviklet
sig omkring positionering af teologiske og læremæssige standpunkter, idet kirkelige grupperinger positionerer sig omkring forskellige identitetsmarkører med en underliggende teologisk uenighed.
“Identitetsdannelse er en proces, vi er i hele tiden. Der, hvor problemet opstår, er,
når vores egen identitetsdannelse lægger afstand til den anden”
Endelig fulgte en drøftelse, som blandt andet drejede sig om vanskeligheden ved det fælles overfor det særlige. Ved inkluderende fællesskaber, der rummer forskellighed og samtidig favner det universelle og det almenmenneskelige.
Comments are closed