Julen nærmer sig. Vi har bedt nogle af de mange engagerede mennesker i Danske Kirkers Råd om at skrive en særlig adventshilsen.
Her den fjerde søndag i advent, er det Per Beck, formand for Baptistkirken i Danmark, der skriver sin hilsen.
Per Beck skriver:
Når en række ensartede begivenheder følger efter hinanden, er den første og den sidste som regel noget særligt, sådan er adventsugerne og adventssøndagene for mig.
Første søndag i advent, når det hele begynder, er det traditionen i vores menighed, at spejderne indbyder til adventsgudstjeneste på Øksedal (baptistspejdernes førertræningscenter ved Nibe). I gudstjenesten tændes det første lys ved flammen fra fredslyset, der i ugen før er nået til Aalborg på ruten fra Betlehem, og minder os om ønsket om fred for alle på jorden – et ønske der desværre i år har fået fornyet aktualitet. En stemningsfuld og munter gudstjeneste.
De kommende uger er en blanding af forberedelse, travlhed og forventning, men der er længe endnu, sådan som det udtrykkes i børne- og søndagsskolesangen ”Å hvor tiden langsomt gik, før fra skole fri vi fik,”, og nogle gange også med oplevelse af sanglinjen:
Ind under jul, hvor er det trist,
snefog og kulde og korte dage,
sindet bøjer sig ned til sidst,
véd ikke, hvor det skal modet tage.
Mindre og mindre af dag det lyser,
hjertet i kulde og mishåb gyser,
kommer ej jul?
Fjerde søndag i advent. Så er vi lige ved at være der. I min barndoms købmandsbutik måtte der være åbent en søndag om året – sidste søndag før juleaften, og det var jo som regel fjerde søndag i advent. Så var der ekstra liv, travlhed og (for det meste) glade mennesker, der forberedte sig på højtiden. Modsat var oplevelsen, når fjerde søndag i advent faldt sammen med juleaftensdag – for så var der jo lukket. Man stod senere op. Der var ekstra tid til morgenmaden i skæret fra adventskransens fire lys, og en afslappet familiestemning, men når der ikke var liv nedenunder i butikslokalerne, ja, så blev ventetiden til juleaften ekstra lang.
Min kone og jeg fik som tradition, at vi efter gudstjenesten 4. søndag i advent tog på bytur først i Aarhus og senere i Aalborg, og oplevede juleudsmykningen og folkelivet, og som Shu-bi-dua skrev , at ”Jesus blev født på femte sat i Magasin”, – og måske købte de sidste ting.
Advent er forventningens tid, hvor tankerne går frem mod julen og dennes budskab, at Han er den som kommer, og vi skal ikke vente på nogen anden. Hostrups julesalme: ”Julebudet til dem der bygge” har altid haft en særlig plads hos mig, at Han komme med fred og frelse til alle mennesker, og måske især rækker ud til den sørgende og bange.
Julebudet til dem, der græde,
det er vældet til evig glæde.
Glæd dig da kun, du menneskesjæl,
stinger end ormen endnu din hæl!
Favn kun trøstig, hvad Gud har givet,
løft dit hoved, og tak for livet!
Glædelig advent og jul.
Comments are closed