Hver søndag i adventstiden vil vi her på hjemmesiden bringe en adventshilsen. Denne 3. søndag i advent skriver Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær for Caritas Danmark, om ydmyghed, tålmodighed og mådehold og glæde; om adventstidens glimmer, lys, pynt og drillenissevenner; og om den dybe ro, der sænker sig juleaften.
Denne søndag er det i den katolske, og mange andre kirker, Gaudete søndag – Frydens søndag – og jeg har glædet mig! Den liturgiske farve er rosa, og søndagen er en fin variation i adventstiden. Frydens søndag stammer tilbage fra dengang adventstiden begyndte allerede 11. november på festen for Sankt Martin, eller Mortens aften, som det kaldes herhjemme. Jeg ville ønske, at det stadig var sådan, for jeg er en af dem der, til stor irritation for mange begynder at glæde mig til jul i starten af november. Min tålmodighed strækkes til det yderste i ugerne op til første søndag i advent.
Så må jeg minde mig selv om, at det jo heldigvis er hele året, ikke kun i mørket og adventstiden, at vi som mennesker er kaldet til at glæde os og bringe lyset videre, og at det er helt i orden at tyvstarte.
Maria Krabbe Hammershøy
For nogle år siden udgav Pave Frans Gaudete et Exultate, i dansk udgave: Fryd Jer og Glæd Jer: om Kaldet til Hellighed i Verden af I Dag. Hellighed er et ord, mange danskere rynker på næsen af, men det betyder jo bare, at man anerkender, at Gud virker gennem os når vi lader ham gøre det. At det er os, der kan bringe håb, lys, glæde og kærlighed til andre mennesker.
Pave Frans skriver i Gaudete et Exultate: ’Vi fristes mange gange til at tænke, at hellighed kun er forbeholdt dem, der har mulighed for at tage afstand fra almindelige dagligdags gøremål, så de kan bruge meget tid på bøn. Sådan forholder det sig ikke. Vi er alle kaldet til at være hellige ved at leve et liv i kærlighed og aflægge et personligt vidnesbyrd i vores daglige beskæftigelse, hvor vi end befinder os.’ Han går videre og kommer med eksempler på, hvor man kan udøve hellighed f.eks. ved at kæmpe for det fælles bedste, ved at arbejde samvittighedsfuldt, ved at stifte fred, ved at give afkald på personlige interesser, ved at elske og drage omsorg for andre.
Pave Frans henviser bl.a. til dyderne ydmyghed, tålmodighed og mådehold som tegn på hellighed, men også glæde og sans for humor. Som med alt her i livet handler det om at finde den rette balance, og den kæmper jeg lidt med i adventstiden. Jeg er dybt bevidst om den hedonistiske forbrugerisme, som i nogen grad har overtaget adventstiden. Det er ikke godt for nogen, og det fordrejer budskabet. Men samtidig må jeg med skam melde, at jeg er ualmindeligt glad for glimmer, lys, krimskrams og gløgg, og selvom jeg er helt med på, at det ikke har noget med adventstiden at gøre, så er jeg sikker på, at årstidens lys og skinnende ting forebygger vinterdepression. Heldigvis er mine kolleger i Caritas også entusiastiske i adventstiden, så sekretariatet er i disse dage pakket ind i julestjerner, julepynt og lyskæder. Vi har hemmelige (drille)nissevenner, og jeg har i denne uge lyttet til julemusik, mens jeg har proppet mig med småkager og skrevet 300 julekort. På forhånd undskyld til dem, jeg ikke har nået at skrive til.
Men selvom jeg kæmper med balancen gennem adventstiden, så står alting lysende klart for mig, når det endelig bliver jul. Når jeg efter midnatsmessen står foran barnet i krybben, så falder der fuldstændigt ro over mig, og den ægte, dybe glæde kan indfinde sig. Og jeg ved, at det samme sker hos alle mine venner og kolleger i Caritas i Uganda, Niger, Burkina Faso, Myanmar, Bangladesh, Jordan og Libanon, og at vi i fællesskab tænker på, at Gud gjorde sig lille og fattig for at være sammen med os, og for at minde os om at vi også skal være hinandens lys og håb.
Comments are closed