Alle kirker har været tvunget til at finde på alternative løsninger til at holde kirken kørende under coronakrisen. Derfor deler vi lidt fra forskellige kirker, som inspiration og sparring til hinanden. I denne artikel vil vi høre fra Czeslaw Kozon, som er biskop i Den Katolske Kirke.
Hvordan har coronakrisens nedlukning påvirket arbejdet i jeres kirke?
Det, som de fleste katolikker hurtigt har mærket stærkest som følge af coronapandemien og de efterfølgende statslige restriktioner er, at det ikke har været muligt at komme til messe, hverken om søndagen eller på hverdage, og på det sidste heller ikke at besøge kirkerne til privat bøn. Dernæst er mange aktiviteter blevet indstillet. Det gælder især konfirmationsforberedelsen og afholdelsen af de mange planlagte konfirmationer i april og maj. Mange børn skulle også have været til deres første altergang, hvilket også er blevet udsat. De to planlagte valfarter til hhv. Aasebakken i Nordsjælland og til Øm i Midtjylland samt pastoralrådsmødet har måttet aflyses. På det personlige plan må mange katolikker undvære kontakt med deres kirkelige netværk, hvilket især er svært for ældre og syge.
Hvordan har I fejret gudstjeneste og holdt gang i menighedslivet under nedlukning?
For katolske præster er det naturligt at holde gudstjeneste hver dag, også selv om der ikke er en menighed til stede. Det sker således også de fleste steder i denne tid. For at give katolikkerne del i gudstjenestefejringen er messer og andre liturgier blevet livestreamet. Denne tjeneste har allerede eksisteret nogle år domkirken, men er i denne tid blevet taget op af rigtigt mange andre kirker. Denne livestreamingtjeneste er meget værdsat og får mange positive kommentarer. Det har især gjaldt livestreamingen i påskedagene, hvor savnet af at kunne komme i kirke har været særligt stort. Mange har også gjort brug af de mange udenlandske kanaler, ikke mindst dem, som har transmitteret pave Frans’ gudstjenester og budskaber.
Præster og andre har været ivrige efter at holde kontakt, for det meste telefonisk, med ældre og syge menighedsmedlemmer. Der er også nogle steder blevet organiseret grupper af frivillige, som bl.a. har organiseret indkøb og andre tjenester for ældre. Der er også blevet produceret materiale til hjælp for at holde familieandagter i hjemmene, ligesom det har været vigtigt at understrege vigtigheden af bøn for på denne måde at tydeliggøre nødvendigheden af fællesskabet med Gud og Kirken.
På internationalt plan har det også været vigtigt at kunne deltage i de særlige bønsgudstjenester for afvendelse af coronapandemien, som pave Frans har organiseret og opfordret til at deltage i online.
Hvad glæder I jer mest til, når der forhåbentligt bliver lukket op igen på et tidspunkt?
Naturligvis glæder vi os mest til at kunne genoptage de sædvanlige gudstjenesteste aktiviteter. Søndagsmessen er en vigtig del af katolsk praksis; men også hverdagsmesserne betyder meget for mange. Dernæst ser vi frem til at kunne gennemføre de sædvanlige undervisnings- og mødeaktiviteter samt til atter at kunne have kontakt med syge og ældre, også ved at besøge dem. I den forbindelse er det vort håb, at savnet af store dele af kirkelivet har gjort mennesker opmærksomme på vigtigheden af det. Overordnet er det også positivt at erfare, at vi som mennesker ikke kan alt og har kontrol over alt, men er dybt afhængige af Gud.
Comments are closed