"Mit studieophold ved United Theological College i Indien har i mange forskellige henseender imødekommet mine forventninger – men også rakt lagt ud over dét, som jeg kunne have forestillet mig på forhånd!"
Erfaringsrapport: Studieophold ved United Theological College i Indien, forårssemester 2016
Studieopholdet i Indien har givet mig et ganske særligt og unikt indblik i en anden teologi- og kirketradition end den danske – og jeg har oplevet det både interessant og vigtigt at lære kristendommen at kende i en kontekst, hvor den er en mindretalsreligion. Jeg oplever at have dannet og uddannet mig både gennem forelæsningerne, læsearbejdet og de afsluttende eksaminer. Og i høj grad også gennem det daglige møde med mine medstuderende og undervisere gennem dialog, dikussioner og samtaler. Det har været meget givende at få indblik i en akademisk forskningstradition, der er ganske anderledes end min egen nordeuropæiske. Og alt i alt har det givet mig nye perspektiver på dét samspil, som altid findes mellem teologi, religiøsitet og kulturelt tilhørsforhold.
Der er ingen tvivl om, at Indien er et umådeligt stort, diversitets-præget og sammensat land. Jeg har oplevet, hvordan de mange religioner eksisterer side om side – og i mange henseender formår at sameksistere. På den anden siden har jeg også oplevet, hvordan dialogarbejde – både inter-religiøst og økumenisk dialogarbejde – altid i en eller anden grad må gå forud for en fredelig sameksistens. En sameksistens der gerne skulle have fokus på respekt for forskelligheder. Det kræver tid og øvelse, og det er en vedvarende proces i Indien – såvel som i andre kulturelle kontekster; inklusiv den danske. Jeg er meget taknemmelig for at have fået erfaring med dialogarbejde – også i indisk kontekst. Det er også en af grundene til, at jeg efter min hjemkomst fra Indien har opsøgt forskellige initiativer, der arbejder med inter-religiøs dialog og økumenisk dialog –og samarbejde. Senest deltog jeg i Økumenisk Kirkevanding den 19. januar 2017.
Mit studieophold ved United Theological College i Indien har i mange forskellige henseender imødekommet mine forventninger – men også rakt lagt ud over dét, som jeg kunne have forestillet mig på forhånd! I studierelateret henseende har jeg fået øget mit kendskab til religiøse, økumeniske og samfundsmæssige forhold i Indien. I personligt henseende oplever jeg, at mine muligheder for – på et kompetent baggrund – at forvalte og formidle mit fag fremover, i høj grad er blevet styrket. Jeg havde et nuancerigt perspektiv på verden før jeg tog af sted til Indien – men mange, mange nye nuancer er også blevet føjet til farvepaletten! Dén studieerfaring og livserfaring, som jeg gennem mit møde med den indiske kulturs mangfoldighed har erhvervet mig, er jeg overbevidst om kommer mit fremtidige arbejde til gode – både som teolog og som præst i den danske folkekirke.
Jeg vil gerne udtrykke min oprigtige tak til bestyrelsen for at have vurderet mig egnet til at modtage Det Økumeniske Studielegat til mit ophold ved United Theological College i Indien i forårssemesteret 2016.
Mange venlige hilsner
Stud.theol. Nanna Katrine Fafner
Uddrag fra min private rejsedagbog,
Bangalore, februar 2016:
Hver morgen kl. 08.30 er der ’morning service’ i det lille kapel tæt ved biblioteket. ’The community’ samles til andagt, morgensang, bøn for dagen og bøn for de i fælleskabet, der gennemgår svære tider med sygdom og trængsel. Nogle minutter undervejs i forløbet er også overladt til ’prayers for personal needs. Endnu en dag er mig skænket, men hver dags vandring er mit eget ansvar. Jeg nynner et par salmelinjer på mit hjertesprog: ”Morgenstund har guld i mund, vi til vort arbejd’ ile…”
Kl. 9 begynder undervisningen. Har man ikke undervisning omfavner biblioteket hjertens gerne de studerede og tilbyder bøger fra gulv til loft – fra missionshistorie, religionsfilosofi og kristen dogmatik til nytestamentlige studier på græsk og gammeltestamentlige kundskaber på hebraisk.
Den indiske universitetsverden er i flere henseender endnu spirende og søgende – set med europæiske øjne. Imidlertid bliver jeg ganske ydmyg og eftertænksom, når jeg betragter den respekt for uddannelse, som mine indiske medstuderede lægger for dagen. Det gælder deres liv, det gælder deres familiers liv – og det ved de. Det er et faktum, der er dem hudløst present. En god fremtid er uløseligt forbundet med uddannelse, og absolut ingen indere tager muligheden for uddannelse for givet. Uddannelse er langt fra forundt alle og enhver under disse himmelstrøg.
Man skal blot kaste et blik ud på gaden for at erfare, at virkeligheden for mange mennesker i Indien er ubønhørlig, grusom og uden nåde. Pjaltede tiggere uden arme, uden penge, uden drømme, uden lys i øjnene – og uden uddannelse higer efter det daglige brød. Hver dag slås de med hjemløse gadekøtere om skraldepande og affaldsbunker. Her er fremstrakte hænder i en uendelig, miserabel kæde. Jeg giver mønter til de første skæbner og beder inderlige bønner for de efterfølgende. Jeg beundrer mit eget samfunds sammenhængskraft og fremdrift, men jeg begræder også dén tendens til selvoptaget forvænthed, der hersker i relation til bl.a. uddannelse.
TAK, at det er mig forundt at leve og studere her i Indien! I dette eksplosive lands farverigdom. Jeg tager mange, mange nuancer med mig hjem i hjertet.
Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2017.
Comments are closed