Foto: Julie Fischer, Kirkefotografen
Følgende debatindlæg er skrevet af generalsekretær Mads Christoffersen og blev bragt i Altinget den 16. juni 2023.
Den omtalte sag og problematik kan du desuden læse mere om i denne artikel - også i Altinget - fra 14. juni.
Stemplingen af den libanesiske præst Linda Macktaby som en trussel for Danmark er tåbelig og helt utilstedelig. De gældende regler sender et uheldigt signal, der gør, at det religiøse i sig selv bliver mistænkeligt, skriver Mads Christoffersen.
Linda Macktaby er præst og leder af en skole for børn med særlige behov i Libanon. Hun har været i Danmark flere gange og har desuden deltaget ved en række konferencer med fokus på religionsdialog og menneskerettigheder arrangeret af blandt andet Danske Kirkers Råd og finansieret af Udenrigsministeriet.
For nyligt skulle hun have besøgt Læsø og medvirke i – ikke lede – en gudstjeneste. Men hendes ansøgning om visum blev afvist med den begrundelse, at hun skulle have arbejdstilladelse, og at hun desuden blev anset for at være "en trussel for de gældende regler og den nationale sikkerhed".
Denne afvisning afspejler en mistænkeliggørelse af religiøse mennesker som særligt farlige. At deltage i en gudstjeneste med for eksempel en prædiken anser man som et 'religiøst arbejde', og i den forbindelse skal man altså søge om arbejdstilladelse også selv om, at man ikke får løn for det.
Relationer og partnerskaber er en del af kirkens DNA. Kirken er ikke bare lokal, men også global. Partnerskaber er gensidige og for kirkelige partnerskaber er gudstjenestefællesskabet og eventuel støtte til dialogprojekter, udviklingsarbejde og fortalervirksomhed for marginaliserede grupper integrerede dele.
Derfor er det helt naturligt, at vi som kirker holder gudstjenester sammen med vores gæster fra udlandet.
De gældende regler er et uheldigt signal uanset, hvilken religiøs titel inviterede gæster måtte have
Mads Christoffersen, generalsekretær, Danske Kirkers RådEr der tale om præster, biskopper eller ærkebiskopper, er det et tegn på godt værtskab, at vores gæster får lov til at prædike eller bede en bøn sammen med os som værter i Danmark. Det gælder både ved store nationale kirkelige arrangementer eller lokale gudstjenester.
Fritagelse for arbejdstilladelse
Danske Kirkers Råd ønsker, at religiøse forkyndere, der kun er her som gæster for nogle få dage, kommer på den eksisterende liste over de grupper, der kan fritages for at søge om arbejdstilladelse.
Det gælder for eksempel sportsudøvere og musikere. Vi anfægter naturligvis ikke, at man skal have have arbejds- og opholdstilladelse, hvis man er her længere tid.
Vi er blevet stillet i udsigt af den tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at man kunne tilføje religiøse gæster til denne liste.
Den nuværende minister Kaare Dybvad Bek har imidlertid afvist det med den begrundelse, at "regeringen har fokus på at bekæmpe religiøs ekstremisme og antidemokratiske religiøse forkyndere i det danske samfund", som det hedder i et svarbrev på vores anmodning om en ændring af gældende regler.
Selvsagt bakker Danske Kirkers Råd op om at bekæmpe ekstremisme og antidemokratiske kræfter. Men afvisningen af en libanesisk præst, der arbejder for dialog og med børn med særlige behov, er ikke vejen frem.
Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Vi har kendskab til flere lignende sager. De gældende regler er et uheldigt signal uanset, hvilken religiøs titel inviterede gæster måtte have.
Således vil en ærkebiskop skulle søge om både opholds- og arbejdstilladelse for eksempelvis at holde en prædiken i en domkirke her i landet. Det er helt uforståeligt for vores gæster, at de skal igennem en så omstændig proces for at deltage ved en gudstjeneste.
Unødvendig mistænkeliggørelse
Gennem de senere år er antallet af regler, bekendtgørelser og love steget eksplosivt med det formål at bekæmpe religiøs ekstremisme.
Det er tåbeligt og helt utilstedeligt, at gæster som hende får et stempel på sig som en trussel for Danmark
Mads Christoffersen, generalsekretær, Danske Kirkers RådKonkret har det den konsekvens, at kirkesamfund og kirkelige organisationer bruger stadig flere ressourcer på kontrolinstanser og visumansøgninger til deres gæster.
Mange religiøse mennesker og trossamfund herhjemme kan ikke andet end aflæse de stadig flere krav om kontrol som en mistænkeliggørelse. Ikke fordi, der er en konkret sag på dem, men alene fordi de er religiøse. Det religiøse er i sig selv blevet mistænkeligt.
Den inviterede gæst fra Libanon er naturligvis ikke en trussel for Danmark. Hun er den femte kvindelige præst i Mellemøsten. Hun arbejder med menneskerettigheder og dialog på tværs af religioner og leder en skole for børn med særlige behov – en socialt meget sårbar gruppe i Mellemøsten.
Alt sammen noget, som vi bør være stolte af at kunne støtte og anerkende i stedet for at anse hende og andre lignende gæster som en trussel mod os. Det er tåbeligt og helt utilstedeligt, at gæster som hende får et stempel på sig som en trussel for Danmark.
Mistænkeliggørelsen af hinanden og vores religiøse gæster fra udlandet er et brud med den tillidskultur, som vi praler af at være verdensmester i. Netop det er den reelle trussel mod Danmark.
Comments are closed