I sommeren og efteråret 2022 var de teologistuderende Kristine Lyng sammen med Benedikte Steensgaard en del af det globale økumeniske studieprogram GETI. Programmet var en del af Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Karlsruhe, men begyndte uger før og sluttede noget efter. Deltagelsen fik de dækket af Det Økumeniske Studielegat. Vi har her spurgt Kristine Lyng, hvordan det var at være med.
Når du tænker tilbage på GETI programmet, hvad har især gjort indtryk på jer?
Det har været en unik oplevelse at deltage i GETI-programmet, fordi man på en relativt kort tid, men meget intens måde, stifter bekendtskab med en masse forskellige kontekster, hvori forskellige faglige og personlige trosperspektiver udfolder sig. Når vi bevæger os indenfor de teologiske kredse herhjemme, er konteksten og udformningen af teologien hurtigt taget for givet, men når vi mødes med folk udenfor disse rammer, bliver man hurtigt bevidst om sit eget begrænsede perspektiv.
Kan du sætte nogle ord på den første online del? Fungerede det? Og hvorfor/hvorfor ikke?
Den første online del fungerede udmærket og gav os mulighed for at lære hinanden og vores facilitatorer at kende lidt ad gangen i små studiegrupper. At vi på forhånd var blevet introduceret og havde samtalt et par gange i løbet af de fire ugers onlinekursus gjorde, at vi hurtigt kom i gang med at lære hinanden rigtigt at kende, da vi mødtes fysisk i Karlsruhe. Studiegrupperne blev vores dagligt tilbagevendende referencepunkt, mødested og fortrolige rum.
I var Kirkernes Verdensråds generalforsamling, hvordan var det? Hvad gjorde særligt indtryk? Og hvordan hang det sammen med GETI-programmet i øvrigt for jer?
Som GETI-studerende fulgte vi vores eget individuelle studieprogram sideløbende med generalforsamlingen, hvor vi fortsatte med at have undervisning indenfor vores eget hovedtema, Christ’s Love (Re)Moves Borders, samtidig med at vi satte det i sammenhæng med generalforsamlingens hovedtema, Christ’s Love Moves the World Towards Reconciliation and Unity.
Vi fik samtidig mulighed for at overvære generalforsamlingens Business Meetings, deltage i Ecumenical Conversations og være med i Home Groups, foruden at vi selvfølgelig deltog i de daglige Plenary Discussions og på den måde fik sat retningen for dagen.
Det var enormt inspirerende og spændende at opleve hele maskineriet i bevægelse, og selvom vi havde et meget intenst og pakket program med GETI, hvor vi nærmest ikke havde tid til at stå stille, så blev der alligevel skabt mulighed for at møde mennesker med vidt forskellige kirkelige baggrunde i køen til toilettet, når kaffen skulle hentes eller når man stod i lidt for lange madkøer.
Har du gjort dig nogle tanker om generalforsamlingens tema med fokus på forsoning?
Generalforsamlingens fokus på forsoning var enormt relevant. Vi har en tendens til at blive i et fokus på tilgivelse i den teologiske tænkning, fordi tilgivelse er centralt i vores frisættelse, mens forsoningstænkningen rækker videre og længere og bringer os tilbage i et forhold. Til os selv, hinanden eller til Gud. Vi kan godt have tilgivelse uden forsoning, men ikke forsoning uden tilgivelse. Forsoning er nødvendig der, hvor vi gerne skal kunne leve sammen i solidaritet med hinanden, og forsoning som noget relationelt er et spørgsmål om i enhed og solidaritet at bære vidne gennem ord og handling. Mens den pastorale økumeni er kaldet til at fokusere på enheden af den globale kirke, så er den profetiske økumeni kaldet til at fokusere på vores solidaritet med hinanden. Det økumeniske fællesskab er derfor både et dialog- og handlingsfællesskab, og handlingsaspektet var vigtigt at få betonet på generalforsamlingen og i særdeleshed vigtig i forhold til den globale dagsorden i dag.
I har også skrevet en skriftlig opgave? Hvad har du valgt at skrive om og hvordan var det at skrive en sådan opgave?
GETI-programmet er skruet sådan sammen, at det akkrediteres med 10 ECTS-point fra universitetet i Genève som Advanced Studies i Global Ecumenical Theology, som derfor selvfølgelig afsluttes med en eksamensopgave. Vi havde mulighed for enten at lave et klassisk research study eller et artistic project med udgangspunkt i vores pensum og indenfor rammerne af de temaer, vi arbejdede med i løbet af programmet. Jeg valgte for afvekslingens og udfordringens skyld at begive mig ud i et artistic project, en udformning af en økumenisk liturgi, der var inspireret af vores daglige Evening Prayers under vores ophold i Karlsruhe. Her forsøger jeg at artikulere en politisk diakoni begrundet i teologiens socialpolitiske og -kritiske aspekter og med udgangspunkt i min egen kontekst og indenfor GETI-temaets praktisk-diakonale track ”Witness from the Margins”.
Det var spændende at få lov at udfordre sig selv på den måde og med et emne, som på mange måder er levende og meget stærkere udenfor den europæiske kontekst.
Er der noget, du til sidst vil dele?
GETI-programmet får mine varmeste anbefalinger og jeg sidder tilbage med et håb om, at jeg er til at finde til den 12. generalforsamling, omend i en anden funktion end som GETI-studerende.
Hvad har det gjort ved jeres økumeniske viden og dannelse at være med? Hvad får man ud af at være med i et program som GETI?
Det lyder som god gammeldags kliché at afslutte på, men da jeg tog hjemmefra, havde jeg et håb om at blive en del af den økumeniske bevægelse, og jeg er kommet hjem med den oplevelse, at den økumeniske bevægelse i lige så høj grad er blevet en del af mig og i måden jeg betragter min egen teologiske forståelse. Det har givet et klarere billede af, hvordan jeg teologisk forstår kirkens mission i verden.
Comments are closed