Derfor er vi med i Danske Kirkers Råd

De 16 kirkesamfund i Rådet og de 40 kirkelige organisationer i Økumenisk Forum vidner om stor økumenisk bredde. Men hvorfor er de med? Det gives der ikke noget ensartet svar på. Vi har udfordret fire repræsentanter til at svare på, hvorfor netop deres kirkesamfund eller organisation er med.

Danmission ved Jørgen Skov Sørensen
Frelsens Hær ved Hannelise Tvedt
Pinsekirken ved Tonny Jacobsen
Københavns Stift ved Karsten Fledelius

Foto: Rune Lundø, Danmission fotoarkiv

Derfor er Danmission med i Danske Kirkers Råd
Af Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær i Danmission

Mission har altid handlet om at bryde grænser. Mission er grænsesøgende. Til tider grænseoverskridende. Kristen mission udfordrer grænser. Missionærer har til alle tider brudt geografiske grænser, og de har overvundet grænser mellem mennesker.

Den mellemkirkelige eller økumeniske samtale handler også om grænser. Både om at erkende grænser og om at bryde grænser. Missionærer har igennem tiderne typisk haft et mere afslappet forhold til grænser mellem kirkesamfund, end det typisk har været tilfældet i deres hjemlande.

Når man tilhører en lille kristen mission i et samfund domineret af en anden religion, har man ikke helt så meget menneskeligt, endsige dogmatisk, overskud til at gå op i konfessionelle grænsedragninger. Det handler om at holde sammen på det, der nu engang er. Kristus først. Konfessioner i anden række.
At leve i sådan en sammenhæng mærker typisk mennesker for livet. Man kommer som kristen tættere på andre. Lutheranere kommer tættere på anglikanere. Katolikker kommer tættere på metodister. Baptister kommer tættere på pinsefolk.

I den internationale missionsbevægelse har der altid været et stærkt økumenisk element. Ofte siger man, at det var missionskonferencen i Edinburgh i 1910, der blev startskuddet til det 20. århundredes økumeniske bevægelse. Fordi stort set alle konfessioner her mødtes med den samme dagsorden: Mission.
Og sådan tænker vi også i Danmission. Vi er en folkekirkelig bevægelse og en luthersk organisation, men vi bærer med os nødvendigheden af at arbejde sammen på tværs af konfessioner, at bryde nogle af de skel, mennesker igennem historien har påført kirken og at sætte Kristus først, konfessioner i anden række.

Derfor er vi naturligvis med i Danske Kirkers Råds Økumeniske Forum.

Derfor er Frelsens Hær med i Danske Kirkers Råd
Af Hannelise Tvedt, landsleder i Frelsens Hær

I forbindelse med fællesmødet i Danske Kirkers Råd i januar 2017 var der fokus på at drøfte en ny arbejdsplan for DKR 2017-2019. Her blev vi stillet følgende udfordrende spørgsmål:

-    Hvad ville der ske, hvis Danske Kirkers Råd pludselig blev nedlagt?

-    Hvor lang tid ville der gå, inden nogen opdagede det?

På hvilken måde og på hvilke områder ville Frelsens Hær og jeg selv personligt savne det forum, som DKR er, og den forskel Rådet gør?

Vi står sammen
Som en relativ lille organisation og et lille trossamfund er det af stor betydning for Frelsens Hær, at danske kirker kan stå samlet og af og til sende et fælles budskab, sådan som det netop er sket fra Danske Kirkers Råd med et enighedspapir mod forslaget om et obligatorisk kursus for trossamfund

Himmelske Dage
Det var også en fantastisk glæde at være med til ”Himmelske Dage” i København 2016 sammen med en vifte af kirker og organisationer. Danske Kirkers Råd skabte en ramme som vi som Frelsens Hær aldrig ressourcemæssigt kunne have gjort alene. Dagene var et signal om et stærkt kristent fællesskab midt i forskelligheden. En mangfoldighed af udtryksformer, men med samme stærke undertone, nemlig ønsket om at himlen berører jorden, når vi, der bor her, lever og arbejder i harmoni og gensidig respekt.

Teologiske samtaler
Personligt har jeg gavn af møderne i Rådet. Nogle af de teologiske drøftelser vi har, deltager jeg ellers kun sjældent i inden for egne rækker. Det stærke samfundsengagement som de forskellige kirkerepræsentanter viser, er trosstyrkende og motiverende.
Samlingerne i Danske Kirkers Råd er på samme tid et ’samtalehjørne’, altså stort og småt og kaffe, men også ’den intellektuelle lille kreds’, som giver rum for de store spørgsmål og de dybere samtaler. Det ville jeg personligt savne, hvis Danske Kirkers Råd pludselig forsvandt fra radaren.

Kirker med slagkraft
Frelsens Hær er med i Danske Kirkers Råd, blandt andet af ovennævnte årsager og fremadrettet er vi med, fordi vi tror, at Danske Kirkers Råd kan have endnu større slagkraft fremover, hvis vi vover fortsat at arbejde ud fra en nysgerrig og lærende tilgang.

-    Hvad er den store dagsorden i Danmark, i Europa lige nu?

-    Hvor er så kirken i den?

Enkelte trosnuancer – divergerende liturgi – og forskellig prioriteringer til trods, så kan danske kirker have alt at vinde ved at stå sammen og virkelig præge samfundsdebatten. Denne debat præges ofte af tankegangen ’noget for noget’ og ’enhver er sin egen lykkes smed’. Her er der en oplagt opgave for Danske Kirkers Råd i at være talerør for nåden og medmenneskeligheden og fremholde det enkelte menneskes værdi som skabt i Guds billede.

Derfor er Pinsekirken med i Danske Kirkers Råd
Af Tonny Jacobsen, Pinsekirkens repræsentant i Danske Kirkers Råd

Danske Kirkers Råd er det eneste fællesskab, som samler alle kristne kirke i Danmark. Rådet giver os som frikirke et vigtigt samtaleforum, hvor vi kan mødes med kirker og ledere, vi ellers ikke ville have relationer med. Vi mødes ikke bare og øger den gensidige forståelse gennem samtale. Danske Kirkers Råd lægger skulder til mange initiativer, som det ellers ville være svært at samles om. Lad mig nævne et par stykker:

Vi var som mange andre kirkesamfund meget kritiske overfor den såkaldte Imamlov, som Folketinget vedtog i  2016. Man ønskede at ramme radikale muslimske miljøer, men resultatet viste sig at være symbollovgivning: Loven giver dårligere vilkår for alle trossamfund i Danmark , uden nogen udsigt til at få mere kontrol med de ekstreme muslimske miljøer. Jeg oplever det som en styrke, at vi kunne tage en kritisk dialog med minister og politikere gennem Danske Kirkers Råd.  Loven blev desværre ikke ændret, men Danske Kirkers Råd har været med til at afgive kvalificerede høringssvar og give de kristne trossamfund en fælles stemme.

Indre By i København lagde i 2016 torve og pladser til Himmelske Dage. Det blev en meget vellykket fejring af den kristne tro i det offentlige rum med en sand mangfoldighed af arrangementer: koncerter, gudstjenester, debatarrangementer, kunstudstillinger, bønnevandring med meget mere.  Jeg har svært ved at se,  at en kirkelig festival med så stor en bredde kunne virkeliggøres, hvis ikke Danske Kirkers Råd eksisterede.  Jeg glæder mig allerede til Himmelske Dage på heden i Herning i 2019. 

Hvorfor er Københavns Stift med i Danske Kirkers Råd
Af Karsten Fledelius, formand for det mellemkirkelige stiftsudvalg i Københavns Stift

Københavns Stift har en lang tradition for mellemkirkeligt arbejde, også før det første møde i det nyoprettede Udvalg for Mellemkirkeligt Arbejde den 14. december 1989 på daværende biskop Aage Bertelsens kontor over for Vor Frue Kirke, som har en lang tradition for økumenisk gæstfrihed. Kontakten med og inspirationen fra andre kristne kirker og den aktive deltagelse i internationalt mellemkirkeligt arbejde har været en helt naturlig ting i en by, som samler så mange kristne traditioner på et relativt begrænset antal kvadratkilometer.

Valgene til de mellemkirkelige stiftsudvalg og det første Mellemkirkelige Råd fandt sted på samme tid som Berlin-murens fald, hvor kirkerne i Østtyskland fungerede som samlingspunkter for den folkelige protestbevægelse mod det kommunistiske styre. Men krigene i det daværende Jugoslavien, som brød ud i 1991, viste en anden side af frigørelsen fra en ateistisk statsideologi – misbruget af religion som markør for national identitet. Religionsfrihed blev misbrugt til forfølgelse af anderledes troende, i demokratiets navn. Det var en kolossal udfordring til de kristne kirker i Europa – også til kirkerne i Danmark.

Det er her så vigtigt at holde fast i, at en af siderne af demokratiets indførelse i Danmarks ved vedtagelsen af Grundloven af 1849 var, at den danske stat vedkendte sig, at der var flere kirker end den evangelisk-lutherske i landet. Og at man godt kunne være dansker uden at tilhøre den. Det blev tilladt at være både katolik og baptist! På den baggrund kan man undre sig over, at det skulle tage langt over 100 år, før Danmark fik et nationalt kirkeråd, noget man længe havde set som en naturlig ting i en række andre europæiske lande. 

Derfor må svaret på, hvorfor vi i Københavns Stift er med i Danske Kirkers Råd: Ja selvfølgelig! Og vi ser det som en naturlig opgave at få flere af de indvan-drerbaserede kristne kirkesamfund med i DKR. Mellemkirkeligt samarbejde er en del af sammenhængskraften i det moderne Danmark og Europa – det understreger det menneskelige fællesskab og udgør en stadig inspiration til at se kristendommen fra nye vinkler, med dens mange muligheder og udfordringer.