Danske Kirkers Råd opfordrer til at genoverveje lovens relevans frem for at gøre den permanent. Stort set sådan lyder det fra Danske Kirkers Råd og en række andre kirkelige aktører i deres høringssvar om lovforslag til ændring af straffeloven §136, stk. 3. Loven kriminaliserer udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring. Egentlig blev loven vedtaget i 2016, men med en paragraf om at den skulle revideres i 2022. Det bliver den nu med henblik på en permanentliggørelse af loven. Danske Kirkers Råd går selvsagt ikke ind for opfordring til kriminelle handlinger, men mener, at loven skævvrider ytringsfriheden alt efter om man er religiøs forkynder eller man er politiker, skolelærer eller noget helt tredje.
Læs Danske Kirkers Råds høringssvar her
Høringssvar fra Danske Kirkers Råd om lovforslag til ændring af straffeloven (Opfølgning på revisionsbestemmelsen vedr. kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).
Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 16 medlemskirker, heriblandt Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker. Det er Danske Kirkers Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden for Grundlovens bestemmelser om folkekirken og andre trossamfund i Danmark.
I forbindelse med høringen af det oprindelig lovforslag i 2016 om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring udtrykte Danske Kirkers Råd sin kritik af forslaget især grundet den skævvridning, der ligger i lovens begrænsning af ytringsfriheden specifikt hos religiøse forkyndere i forhold til andre grupper i samfundet. Den kritik fastholder vi og mener således ikke at loven skal gøres permanent, men relevansen heraf derimod bør genovervejes.
Således har vi følgende kommentarer til loven:
Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes i loven og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.
- Men det undrer os, at der overordnet skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs sammenhæng, eller sker i andre sammenhænge – og at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre sammenhænge. Der er her tale om en forskelsbehandling mellem f.eks. politiske røster, influencere mfl. og religiøse forkyndere til de religiøse forkynderes ugunst.
- Grundantagelsen om, at ’personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed’ (punkt 1 Indledning, s. 3) kan nok være korrekt, når det kommer til det specifikke ord ’menighed’, men at de altid skulle have større autoritet i forhold til en gruppe mennesker af beslægtet overbevisning, er næppe forbeholdt religiøse forkyndere. Det samme kan vel siges om ledere inden for f.eks. politiske undergrupperinger, grupper på de sociale medier mfl., at de har særlig autoritet i forhold til deres følgere. Indirekte siges der hermed, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Danske Kirkers Råd mener ikke, at lovgivningen skal lave en sådan forskelsbehandling.
- Danske Kirkers Råd mener, at den øvrige straffelov tilstrækkeligt forbyder opfordring til kriminelle handlinger. Hvis man ønsker at skærpe loven, er det Danske Kirkers Råds holdning, at det bør gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.
- Desuden er der en del uklarheder i denne lov og i motivationen for dens oprindelige vedtagelse (jf. bilagets indledning punkt 1). Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’, som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår man går fra en almindelig offentlig debat til en forkyndelse ved f.eks. udendørsarrangementer, som det specifikt er anført i bemærkningerne til det oprindelige lovforslag fra 2016 (Bemærkninger 2.1.3). Hvem skal vurdere det?
- Loven gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som i en sjælesørgerisk sammenhæng – altså en samtale mellem forkynder og en enkeltperson. Da præster og andre forkyndere har tavshedspligt, mener Danske Kirkers Råd, at det kan blive vanskeligt for disse at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg – en tillid, der har været sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov.
- Som det fremgår af bilagets punkt 2.1.3 om gældende ret har Rigsadvokaten oplyst, at der hidtil er registret én sag om overtrædelse af straffelovens §136 stk. 3. At loven i praksis ikke har været anvendt yderligere viser dens karakter af symbolpolitik. Allerede inden lovens vedtagelse i 2016 lagde vi vægt på, at det daværende lovforslag ikke skete på baggrund af et reelt behov, men snarere fungerede som en mistænkeliggørelse af religiøse forkyndere generelt og af muslimske forkyndere specifikt.
- Det er Danske Kirkers Råds opfattelse, at man med en permanentliggørelse af loven fortsat sigter mod en lille gruppe religiøse forkyndere, der søger at undergrave danske love og værdier, men kommer til at ramme utilsigtet bredt med en lov, der med uklare formuleringer er problematisk i forhold til ytringsfriheden og religionsfriheden (inden for Grundlovens §67) samt skaber forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og f.eks. offentlige meningsdannere i øvrigt.
Afslutningsvist vil vi udtrykke vores utilfredshed med, at der ikke er en eneste religiøs organisation på høringslisten. Vi mener, at det er stik imod god praksis, at Justitsministeriet således vælger ikke at inddrage de religiøse grupper, organisationer og trossamfund, som det pågældende lovforslag faktisk har fokus på.
Danske Kirkers Råd opfordrer således til, at Folketinget genovervejer relevansen af den af høringen omfattede lovgivning.
Læs lovforslaget her: REU Alm.del - Bilag 83: Lovudkast i offentlig høring (ft.dk)
Læs høringslisten her: https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/REU/bilag/83/2496399.pdf
Comments are closed