Tekst: Hans Anker Jørgensen (1997)
Mel.: 'Trods længselens smerte' (DDS 397)
(H. Matthison-Hansen 1860)
Med rode oprevet
fra, hvor vi har levet,
forsamles vi fremmede her.
I spiller og synger,
men minderne tynger.
Hvordan skal vi synge med jer?
En bøn vil vi bede,
om ro, om en rede,
om fred til igen at slå rod.
Så hjælp os med bønnen
til kærlighedssønnen
til ham, som alene er god:
Vor bror, som i hjemmet
blev flygtning og fremmed
og pint i Pilatus' palæ,
vor mester, du gode,
som rykket med rode
fra jorden, blev hængt på et træ:
Vi ber dig, ved smerten,
som overvandt verden,
så blev du det evige træ
med rødder i himlen:
Lad flygtningevrimlen
i dig finde hvile og læ.
Skænk mod til hver modløs,
vær rod for hver rodløs,
ræk alle en broderlig arm.
Giv østen og syden,
giv jøden og jyden,
giv jorden shalom og salam!
Comments are closed