På Himmelske Dage lanceres ny bog om kirkesamfund og kristne i Danmark. Bogen, ”Kirken den er… om kirker og kristne i Danmark – fortalt af dem selv” udkommer dog allerede 7. april 2022, men der afholdes release på Himmelske Dage den 28. maj kl. 12.
Bogens titel som nævnt er ”Kirken den er… om kirker og kristne i Danmark – fortalt af dem selv”. Dens kapitler afspejler den brede kirkelighed i Danmark både i indhold og udtryk. Hvad kendetegner deres kirke, hvordan er det at være deres kirke i Danmark, hvad er særligt for deres gudstjenesteliv, hvordan ser de deres rolle i samfundet, hvad er deres forhold til andre kirker? Det er nogle af de spørgsmål, de enkelte kapitler forholder sig til. Forfatterne har haft frie hænder til at skrive, hvad der er vigtigt for dem.
Bogen er redigeret af:
Mads Christoffersen, Jan Nilsson, Bent Bjerring-Nielsen og Jonas Adelin Jørgensen i samarbejde med Peter Lodberg.
Bogen udgives af Eksistensen sammen med Danske Kirkers Råd og Teologi for Lægfolk.
Salgsprisen forventes at blive kr. 230,00 og kan købes på www.eksistensen.dk
For yderligere information: mc@danskekirkersraad.dk
Den enkelte kirke er ikke en øde ø uden kontakt til andre kirker eller til dens omverden. Kirken er derimod en levende mangfoldighed, og den er præget af sin historie og sin samtid rundt om i verden, ligesom den også selv præger den enkelte og samfundet.
Kirkesamfundene i bogen er alle med i Danske Kirkers Råd velvidende, at kirkelivet herhjemme er langt bredere end det. Bogens indledende kapitler præsenterer kort det kirkelige landskab, der rækker ud over det, de udvalgte kirkesamfund selv præsenterer samt nogle af de generelle tendenser, vi ser i samfundet angående tro og trossamfund. Desuden drøftes det, hvad økumenien overhovedet er for en størrelse i 2022. Endelig kommer bogen også ind på den flerkulturelle virkelighed, der i stigende grad præger kirkelivet herhjemme, og endelig kommer bogen med nogle bud på nogle af de økumeniske udfordringer, vi står overfor i nærmeste fremtid.
Det religiøse landskab er under stadig forandring – også hvad angår de økumeniske relationer og de forskellige kirkesamfund i Danmark. Det er ganske enkelt spændende at læse om de forskellige kirker og det kirkelige landskab fortalt sådan som forfatterne selv ønsker at fremstille netop deres kirkelige virkelighed.
Bogen lanceres på Himmelske Dage hos Forlaget Eksistensen den 28. maj 2022 kl. 12. Alle er velkomne!
Comments are closed