Anne Hjul Johannessen er blevet ansat som studentermedhjælper på Danske Kirkers Råds sekretariat. Hun er vokset op med kirken som en naturlig del af livet og har siden hen engageret sig i KFUM og KFUK. Desuden har hun arbejdet på Iona og derigennem mødt kristne fra hele verden. Anne skal være med til at styrke kommunikationen og løse nogle af kontorets administrative opgaver. Vi har spurgt hende, hvad det økumeniske betyder for hende.
Et par linjer om din baggrund…
Jeg er 22 år gammel og er vokset op først i Odense og dernæst i Vejle. Som datter af to præster har Folkekirken været en naturlig medspiller i min barndom – både søndag formiddage på kirkebænken og tirsdag eftermiddage på kordegnens kontor, når jeg var kommet i skole uden mine nøgler. I dag læser jeg selv teologi på Københavns Universitet og er derudover aktiv i KFUM og KFUK.
Hvad betyder økumeni for dig?
Som teologistuderende skal jeg være den første til at medgive, at teologiske, dogmatiske samtaler både er vigtige og interessante. Men for mig – og her vil jeg vove den dristige påstand, at jeg også taler på vegne af andre i min generation – så er det økumeniens aktivistiske udsyn, som i særligt høj grad gør den relevant i 2020. Økumeni er for mig en unik mulighed for at lægge den konfrontatoriske debatstil på hylden for en stund og i stedet arbejde sammen om at gøre verden til et lidt bedre sted ud fra de kristne idealer, vi kan blive enige om.
Hvilke konkrete økumeniske erfaringer du gjort dig?
Første gang jeg stødte på økumeni, var da jeg som nyudklækket student arbejdede på Iona Communitys retrætecenter i Skotland. Det lyder måske banalt, men jeg blev grebet af sådan noget som at mennesker fra hele verden kunne blive enige om, at vi som kristne med den største naturlighed skulle bruge så miljøvenligt opvaskemiddel som muligt; at andagtsliv og dagligdags gøremål flettedes ind i hinanden.
Og hvad har de betydet for dig?
Dette meget lavpraktiske møde med økumeniens aktivistiske handlemuligheder betød, at jeg fik øjnene op for det tværkirkelige – også på et mere teoretisk plan. Jeg er ikke i tvivl om, at det var med til at pege mig i retning af teologistudiet.
Hvorfor er det økumeniske arbejde relevant – hvis du altså synes det?
Jeg tror på, at den gode dialog – både om det, vi kan blive enige om og det, vi ikke kan – er et nødvendigt modsvar til en debatkultur, hvor sportsmetaforer og ”one-linere” kridter en bane op uden megen plads til nuancer. I den økumeniske samtale gør vi os umage for at lære af hinanden, og det skaber et rum, hvor vi erfarer, at der knyttes bånd mellem mennesker, som arbejder sammen for et fælles mål. Det økumeniske arbejde kan give nogle handlemuligheder midt i den modløshed, som jeg tror, mange af os ellers kan føle, når vi står over for tidens udfordringer – sociale uretfærdigheder og den økologiske krise i særdeleshed.
Hvordan kan dit arbejde på DKR og dine teologiske studier komme hinanden til gavn for dig?
Det er bestemt min skumle bagtanke, at mit arbejde i Danske Kirkers Råd kan bidrage med andre perspektiver på teologien, end hvad der ellers er pensum på universitetet. Jeg oplever det som et privilegie, at jeg i Danske Kirkers Råd kan få flere praktiske erfaringer med økumeni, og at der her er højt til loftet i forhold til at efterprøve nogle af de tanker, der opstår i universitetets mere teoretiske, akademiske rum.
Comments are closed