Uden økumeni – ingen verdensbevægelse

Hvorfor jeg er økumenisk engageret?
Tanker fra et medlem af KFUM og KFUK

Som medlem af KFUM og KFUK er jeg samtidig medlem af verdensbevægelsen YMCA. Det er en økumenisk bevægelse, og der er YMCA organisation er i 120 forskellige lande verden over. Altså: uden økumeni – ingen verdensbevægelse. Det er ret enkelt.

Den allerførste YMCA organisation blev stiftet i 1844 i London af George Williams, og kun elleve år senere blev YMCA World Alliance stiftet i Paris. Tænk lige over det: På kun elleve år blev en idé til en verdensbevægelse. Det er ret imponerende, når man tager i betragtning, at det var midt i det 19. århundrede. Det tog op til ni måneder at rejse fra Australien til Paris på den tid – alligevel var der folk fra Australien til stede i Paris i 1855, hvor det økumeniske fundament for YMCA blev nedskrevet i det såkaldte ”Paris Basis”: Det er kort og enkelt:

“The Young Men's Christian Associations seek to unite those young men who, regarding Jesus Christ as their God and Saviour, according to the Holy Scriptures, desire to be his disciples in their faith and in their life, and to associate their efforts for the extension of his Kingdom amongst young men. Any differences of opinion on other subjects, however important in themselves, shall not interfere with the harmonious relations of the constituent members and associates of the World Alliance.”

 Jeg har et billede af det originale manuskript for Paris Basis hængende på min opslagstavle ved siden af mit skrivebord. Det hjælper mig til at se ting i det større perspektiv. At bekendelsen til Kristus er det eneste nødvendige for at tale om en enhed i kirken. Alt andet er det, man med et teologisk ord kalder for ”kontingent” – altså under vilkårlighedens præmis og afhængig af vi menneskers begrænsede evner og horisont. Derfor findes der så mange typer kristendom og konfessioner. For kristendom forholder sig altid til den kontekst, den er i – og det har op gennem historien krystalliseret sig i forskellige konfessioner og traditioner. Det understreger også inkarnationens yderste konsekvens, for mig at se: Gud blev et menneske af kød og blod, og derfor bliver kristendommen også altid konkret i mennesker i den tid og sammenhæng, som de nu er i. Økumeni er dermed uundgåeligt og derfor også nødvendigt for at se Guds indflydelse på verden i sin helhed. 

At se kristendom som et dansk eller ”vestligt” fænomen er for sig at se temmelig begrænset. Kristen-dommen er global og radikal. I sit væsen bryder den grænser ned, også rent geografisk. Det rummer både en besindelse og en berigelse, og økumeni minder mig om, at også stater og grænser også er ”kontingente” ting. Jeg er stolt og glad for at være en del af en økumenisk verdensbevægelse.

Morten Hougaard Sørensen repræsenterer KFUM og KFUK i Danske Kirkers Råd. . Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området

Denne klumme er en del af en serie klummer - se de øvrige her