Jonas Jochumsen har netop afsluttet sit ophold ved Det Teologiske Fakultet i Zürich. Det har givet ham nye indsigter og styrket hans økumeniske viden. Han fik støtte til opholdet fra Det Økumeniske Studielegat. Det kan andre også få. Der er frist 1. marts 2023.
Læs her hans beretning.
Af Jonas Jochumsen.
I løbet af min studietid har det været vigtigt for mig at være i tæt kontakt med tysktalende teologi. Ikke alene den tyske faglitteratur og måden, hvorpå de teologiske discipliner forvaltes i de tysktalende lande, men snarere studielivet og de dertilhørende frihedsgrader finder jeg tiltrækkende. Derfor var det til min store glæde, at jeg modtog det Økumeniske Studielegat, så jeg på mit sidste kandidatsemester kunne finansiere mit selvarrangerede ophold på Universität Zürich.
Efter at have læst et semester på universitetet i Bern blev jeg tilbudt en plads på det teologiske fakultet i Zürich. Jeg var samtidig så heldig, at jeg blev optaget som alumne i Verein der Reformierten Studentinnen- und Studentenhäuser Zürich, byens reformerte foreningskollegium, der med sin historie og centrale beliggenhed minder tilnærmelsesvis om de traditionsrige kollegier i Store Kannikestrædes i København. Kollegiet blev stiftet af den gammeltestamentlige professor Walther Zimmerli efter krigen. Evangelisk teologi er således kollegiets grundsten, så mere angenehm kunne min studentertilværelse ikke være.
Alle teologistuderende skulle unde sig selv at besøge det teologiske fakultet i Zürich. Arrangeret på tre etager ligger det i byens domkirke, omringet af søljegange, der mimer fortidens middelalderlige omgivelser. Her opererer man ikke med et lokativt –– og sagligt –– armslængdeprincip mellem kirke og universitet, sådan som tilfældet er i Danmark. Universitetets beliggenhed ville svare til, at der lå et teologisk fakultet i Ribe eller Roskilde Domkirke. Min sjæl, hvad vil du mere?
Min hensigt med at studere i Schweiz lå begrundet i historien. Markante tyske teologer måtte kort før krigens udbrud fly fra de tyske universiteter. Det gjaldt studenter såvel som professorer. Heriblandt tæller den hermeneutiske teolog Gerhard Ebeling, der vel nok er den tænker, jeg i min studietid har været mest optaget af. Under sine promotionsstudier bosatte Ebeling sig i Zürich og bidrog med bemærkelsesværdige religionsfilosofiske studier af bl.a. Martin Luther, Ulrich Zwingli, Karl Barth, Rudolf Bultmann og Dietrich Bonhoeffer. Da han blev professor, oprettede han det sidenhen velrenommerede Institut für Hermeneutik und Religionsphilosophie. Instituttet blev hurtigt en slags hovedstad for hermeneutiske studier og tiltrak gæsteforelæsere såsom Martin Heidegger og Ernst Fuchs. Som professor fik Ebeling sig en lang række disciple, der bl.a. tæller Eberhard Jüngel, Ingolf U. Dalferth og Pierre Bühler.
Det var med disse navne for øje, at jeg tog til Zürich. Mit hovedærinde med opholdet var at have min daglige gang på instituttet og mærke tidens teologiske vingesus. Der har altid været god grobund for, at tyske teologer har kunnet besætte schweiziske universitetsposter. Men foruden de tyske tilflyttere har Schweiz også egenhændigt produceret en række toneangivende tænkere. Derfor var det i lige så høj grad med de nuværende undervisere for øje, at jeg flyttede fra Bern til Zürich. Særligt Konrad Schmids forelæsninger over pentateuken var genstand for min opmærksomhed. Jörg Freys levende ekspertise i antik jødedom og Christiane Tietz’ strenge, men yderst oplysende religionsfilosofiske seminarer vil jeg altid have friske i erindringen.
Så snart man krydser Danmarks sydlige landegrænser, støder man på en række universiteter, der på en helt anden måde end herhjemme har inkorporeret økumenien i dagligdagens studier. Det gælder samtlige teologiske discipliner, men i særdeleshed de eksegetiske og kirkehistoriske fag. Mit økumeniske udbytte fra opholdet i Zürich er derfor enormt. Kirke og universitet hænger uden tvivl stærkere sammen i de tysktalende lande end herhjemme. Den teologiske popularitet har en ting eller to at sige herom. Jeg delte dagligdagen i Zürich med schweiziske, tyske, franske og italienske teologistuderende. Der var både luthersk-evangeliske, reformerte og katolske studenter til stede i forelæsningerne. Det vil altså sige, at både inden for og uden for universitetets mure var der nogle helt andre rammer for teologisk sparring og forskelligartet kirkeliv.
Har man udve og tragter efter nye, almene teologiske indsigter, der samtidig bidrager til den økumeniske samtale, kan jeg ikke andet end at anbefale en studietur til det skønne Alpeland.
Comments are closed