Erfaringer fra arrangører og deltagere i kirkevandringer over hele landet
Økumeniske kirkevandringer er en gammel tradition i Danmark. Mennesker går sammen, bliver klogere på hinanden og kommer hinanden ved.
I Danske Kirkers Råd har vi haft et ønske om at blive klogere på, hvad der finder sted af kirkevandringer rundt omkring i landet. Ønsket har været, at vi, ud over at lære mere om spændende initiativer, kan videreformidle gode, lokale historier og dermed være med til at inspirere endnu flere til at komme i gang med at lave økumeniske kirkevandringer.
Folk fra en bred vifte af kirkesamfund fra hele landet har delt deres erfaringer og historier. Det har tydeliggjort, at mens der er mange måder at gribe kirkevandringer an på, så er motivationen og læringen ofte den samme: fællesskab, forståelse og enhed.
Organisering
Besvarelserne afspejler tre overordnede former for arrangementer: tilbagevendende kirkevandringer, kirkevandringer som enkeltstående begivenheder og arrangementer, som ikke er egentlige kirkevandringer men arrangementer, der ligner.
For de fleste respondenter gælder det, at 3-5 kirker går sammen om at lave kirkevandringer. Der kan også være tale om blot to kirker, hvor der så er stop undervejs på vejen fra den ene til den anden.
Med hensyn til kirkevandringernes indhold og forløb, falder besvarelserne overordnet set i to hovedgrupper: I den første hovedgruppe, som er den største, afholdes der i hver kirke et kort, selvstændigt arrangement. Det kan være en kort gudstjeneste, en andagt eller lignende - nogle gange over et fælles tema.
”Der er 4-5 kirkelige grupper med. I alle huse holdes en andagt - på husets egne betingelser. Der serveres en forfriskning. Derefter vandres videre til næste hus. I den lokale sognekirke afsluttes med fælles gudstjeneste - og her er prædikanten ofte en gæst fra et af de andre steder”
I den anden hovedgruppe er kirkevandringerne i højere grad tænkt som en samlet liturgi med dens bestanddele fordelt over hver enkelt kirke.
”Vi har delt gudstjeneste-liturgien op, så vi i hver kirke fik en kort refleksion og sang. Ét sted var der kirkebøn, ét sted tekstlæsning og ét sted velsignelse”
Nogle steder er gåturen mellem kirkerne tiltænkt tid til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende, andre steder er der indlagt tid til stilhed og meditation mellem kirkerne.Gode råd og erfaringer
”Kirkevandringer har åbnet op for sognegrænserne og bygget bro mellem kirken og andre lokale interesser”
”Planlæg i god tid”
”Hold fast i, at hver enkelt skal være sig selv og ikke forsøge at tilpasse sig den besøgende gruppe. Det er mere autentisk”
”Kirkevandringer kan formidle en åbenhed for hinanden men også sende et signal til lokalsamfundet om, at kirker kan finde ud af at være sammen om det væsentlige”
”Der er stor tilslutning til kirkevandring fra mennesker, som vi måske ikke normalt ser så ofte”
”Man bliver også mere opmærksom på sin egen kirkelige tradition, når man møder andre”
”Der samles ca. 700 ældre og unge der har mulighed at se lidt af hver kirkes traditioner”
Respondenterne svarede desuden alle på spørgsmålet ”Hvorfor er det godt at besøge et andet kirkesamfund i lokalområdet?”. Følgende ord gik igen i forskellige variationer hos stort set alle
Læring og udbytte fra kirkevandringerne
Den helt store overskrift hvad angår læringen efter kirkevandringer, handler om forståelse for hinandens ligheder og forskelligheder. Der peges på, at enhed og kendskab fremmer forståelse og kærlighed, at vi som kirker har en masse tilfælles, at menigheder og trospraksis kan have meget forskellige udtryk, men at vi er bundet sammen i samme tro og kærlighed. Fællesskab og fælles er ord, der går igen, og det står klart, at relationer og samarbejde styrkes, når mennesker går sammen.
I Vejle laves der kirkevandringer mellem en lokal folkekirke, katolsk kirke og metodistkirke. To af de involverede præster peger begge på, at kirkevandringer – ud over at styrke relationer og give fornyet inspiration – også sender et stærkt signal til lokalsamfundet om kirkernes enhed i Kristus:
”[...] vi lærer hinanden at kende og [...] viser lokalsamfundet, at vi er sammen trods forskelle”
”Det er meget inspirerende og godt at kende sine naboer, et godt signal udadtil at vi alle er kristne og hører evangeliets ord om at vi er brødre, søstre, - at vi er et i Kristus”
Derudover peger flere på, at kirkevandringerne giver kenskab til ny praksis såsom bønner, musik og liturgi samt ny viden om kirkernes forhold til deres lokalsamfund og historiske kontekst. Det kan også føre til personlig inspiration, som en deltager i Kvindernes Internationale Bededag sætter ord på:
”Jeg har lært at se nye sider af kirkelivet og truffet mennesker, som jeg nok ellers ikke ville have mødt. Jeg har også fået lyst til at besøge andre kirkesamfund end mit eget på andre tider af året.”
Comments are closed