Samtale om kristen spiritualitet

Rådsmøde d. 20 august 2024

En ny undersøgelse har vist, at 4/5 danskere giver udtryk for at have et stærkt åndeligt og spirituelt behov. Hvordan forholder vi os som kristne kirker hertil? Findes der en kristen spiritualitet og hvad kan denne i så fald indebære?

Sådan spurgte Domprovst og forperson for Center for Kristen Spiritualitet, Anne Birgitte Reiter, til paneldiskussionen af kristen spiritualitet ved Rådsmødet d. 20. august i Svenska Kyrkan i København. I panelet sad Præst Simon Furhmann og Præst Elisabeth Arendt, som begge har søgt spirituelle veje ind i kristendommen. Ifølge Elisabeth Arendt, som er bestyrelsesmedlem af det økumeniske retrætestedet ”Skovhuset”, er åndedrætsøvelser, yoga og stilhed for hende en vej til følelsen af samhørighed med Kristus. Arendt dyrker aktivt og kropsligt sin tro og taksigelse, når hun bevæger sig på yogamåtten, som hun altid afslutter med et ’Amen’ fremfor ’Namaste’. Ligeså fylder den kropslige oplevelse i Simon Furhmann spirituelle trospraksis. For den ortodoksinspirerede præst er ikoner, røgelse og arbejdet i køkkenhaven alt sammen en del af hans kristne trospraksis og oplevelse af religiøst nærvær. Efter paneldiskussionen blev rådsmedlemmerne inviteret til selv at reflektere over deres egne daglige ritualer og spirituelle praksis og hvilken betydning disse har for den enkeltes tro og religiøse liv.

Hvilke ritualer har du selv? Beder du aftenbøn, synger morgensang, faster eller noget helt fjerde?

Tags:

Comments are closed