Nu bliver det lettere for os danskere at tale om tro
Vi læser gerne med, når kendte mennesker bliver interviewet om deres tro. Og måske er det en afspejling af, at flere danskere egentlig gerne vil tale om tro, hvis de fik en mulighed. Undersøgelsen "Folkekirkens potentialer og barrierer blandt unge voksne" fra uKirke på Vesterbro sogn viser f.eks., at næsten halvdelen af de adspurgte unge voksne (22-35 år) interesserer sig for tro og eksistentielle spørgsmål, men de fleste har ikke nogen at snakke med det om. Hver sjette unge i undersøgelsen savner flere at tale med om tro, religion og spiritualitet. For samtidig med at flere af os interesserer os for tro, så er vi også lidt tilbageholdende. 

Derfor er et historisk bredt kirkeligt landskab gået sammen om at gøre det lidt lettere at tale sammen om tro. En række samtalevideoer modellerer på ca. seks minutter den gode samtale om eksistentielle emner og slutter af med en spørgsmålsmenu, som gør det let at fortsætte samtalen med en eller flere. Til hver video vil der desuden være en trailer, som kan sendes til en ven med en invitation til en snak. Videoerne kan også bruges som del af en sogneaften, et konfirmandforældremøde, samtalesaloner, spejderandagter mm.  På hjemmesiden www.ladostaleomtro.dk er de første videoer lagt op, og et bredt idekatalog er ved at blive udviklet. Her kan man bl.a. finde "step by step-forslag" til indhold af sogneaftener, hvor man tager udgangspunkt i videoerne fra ”Lad os tale om tro”. Der er også et andagtshæfte, der tager udgangspunkt i temaerne fra videoerne, hjælp til en inspirationsaften for konfirmandforældre og meget mere. Prøv det af allerede nu. 

Hør mere til webinfomøde
I løbet af maj måned er der mulighed for at høre mere om projektet gennem en række webinfomøder. her vil deltagerne få en times online præsentationsmøde af samtaleprojektet "Lad os tale om tro". der vil blive rig mulighed for at høre om projektet, hvordan det blev til, hvem der står bag - og hvordan du kan bruge det i dit bagland og i din hverdag. Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet, vil fortælle om projektet - og der vil også være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmeld dig her og prik gerne til én, der også skal høre mere. 

HVEM STÅR BAG?

FrikirkeNet
Danske Kirkers Råd
Landsforeningen af Menighedsråd
Bibelselskabet
Evangelisk Alliance
KFS
Alpha Danmark
Dansk Oase
Frelsens Hær
Baptistkirken i Danmark
Areopagos
Den katolske Kirke

Hold dig opdateret om via projektets hjemmeside, YouTube-kanal, Facebook og Instagram

Lad os tale om tro er et vigtigt projekt, fordi vi som mennesker er åndelige væsener, og vi har brug for at tale om eksistens og tro og det store i livet.
Anne Mie Skak Johanson

Fra videoen "Mød Martin og Martin, der taler om tro"

Categories:

Comments are closed