Skriftsteder om flygtninge i bibelen

1 Mos 12, 1-2
"Herren sagde til Abram: Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse."

1 Mos 27, 41-45, kap 31 og 45 
Jacob må flygte fra sin brors vrede. Han får asyl hos Laban, men må igen flygte pga. Labans sønners misundelse. Senere bliver han sammen med familien – 70 i alt – familiesammenført med Josef i Egypten.

1. Mos 37-45
Josef sælges til Egypterne, men lærer at tilpasse sig deres kultur.

2. Mos 23,9 
"Den fremmede må du ikke undertrykke. I kender de fremmedes kår, for I selv var fremmede i Egypten."

3 Mos 19,15
"I må ikke øve uret i retssager. Du må hverken tage parti for den fattige eller begunstige den rige. Du skal dømme din landsmand med retfærdighed."

3 Mos 19, 33-34
"Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv…"

5 Mos 10, 17-19
"For Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud, som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men som skaffer den faderløse og enken ret, og som elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Egypten."

5 Mos 26
Herren befaler israelitterne at give tiende for at hjælpe 'levitterne og de fremmede, de faderløse og enkerne'.

Jos 20
Israelitterne bygger tilflugts byer til dem, som har brug for asyl.

Ruth 1-4
Ruth forlader Moab for at følge No'omi til Betlehem, og lærer der en ny kultur at kende.

1 Sam 23-24
David skjuler sig i bjergene i Zifs ørken, 'fordi Saul var rykket ud og stræbte ham efter livet.' I dag er mange mennesker på flugt fra livstruende situationer.

2 Sam 22,2-3
"Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn, min fæstning, min tilflugt og min frelser, som redder mig fra vold."

Job 31,32
"Ingen fremmed måtte overnatte ude, min dør holdt jeg åben for vejfarende."

Sl 2,12
"Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham."

Sl 46,2
"Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler."

Sl 57,2
"Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, for hos dig søger jeg tilflugt; i dine vingers skygge søger jeg tilflugt, til ulykken er drevet over."

Sl 61,2-4
"Hør min klage, Gud, lyt til min bøn! Fra jordens ende råber jeg til dig, når jeg føler afmagt. Du skal føre mig op på den klippe, der er for høj for mig. For du er min tilflugt, et fæstningstårn mod fjenden."

Sl 88,2-3
"Herre, min frelses Gud, dag og nat råber jeg til dig; lad min bøn nå dig, vend dit øre mod min klage!"

Sl 146,9
"Herren beskytter de fremmede, han bringer faderløse og enker på fode, men fører de ugudelige på vildspor."

Ordsp 31,8-9
"Før ordet for de stumme, tal deres sag, når de er ved at bukke under. Før ordet, døm retfærdigt, og skaf den hjælpeløse og fattige ret!"

Es 17,10
"Du har glemt din frelses Gud, du husker ikke din tilflugts klippe."

Es 58,6-9
"Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!"

Es 61,1-2
"Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår fra Herren, … for at trøste alle, der sørger..."

Zak 7,9-10
"Dette siger Hærskarers Herre: Fæld redelige domme, vis godhed og barmhjertighed imod hinanden! I må ikke undertrykke enker og faderløse, fremmede og fattige, og I må ikke udtænke ondt mod hinanden!"

Matt 2,14-23
Josef, Maria og Jesus flygter til Egypten, fordi de har en velbegrundet frygt for forfølgelse. Kristus var en flygtning.

Matt 25,31-46
"… jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig…"

Luk 10,25-32
I fortællingen om den barmhjertige samaritaner vælger Jesus at gøre den fremmede, samaritaneren, til forbillede for udøvelsen af kærlighedens gerninger.

Luk 14,13-14
"… når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse."

ApG 8,26-40
Filip viser interesse for udlændingens åndelige behov.

2 Kor 8,12-14
"For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner. Det er jo ikke, for at andre kan få det lettere og I få besvær, men for at der kan være ligevægt. For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de andres mangel, for at deres overflod til gengæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver der ligevægt."

2 Kor 9,7-8
"Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt."

1 Joh 3,16-18
"Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?"

1 Joh 4,16
"… Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham."

Hebr 13,2
"Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster."