Hvorfor er jeg økumenisk engageret?
Jeg voksede op i en familie, som var meget engageret i den lokale pinsekirke. Denne kirke var under min opvækst meget påvirket af den karismatiske fornyelse, som bragte kristne fra mange forskellige trossamfund sammen.
Der blev afholdt konferencer med et markant indslag af nye lovsange og bøn fra mange forskellige traditioner. Sloganet var: ’at de alle må være et’.
Da jeg år senere stod i spidsen for etablering af et nyt kirkefællesskab i Thisted, kunne jeg efter de første år konstatere, at vi kun var tre i det voksende menighedsfællesskab, der havde vores baggrund i en pinsekirke. Resten kom fra en mangfoldighed af kirkebaggrund – eller ikke fra nogen. Når jeg blev for ’pinsedogmatisk’, protesterede nogle af de andre gode kristne, og jeg lærte at sætte pris på deres perspektiv og tradition.
I dag vil jeg hævde, at de forskellige kristne konfessioner har fået medicinen for hinandens sygdomme. Paulus’ kendte billede af menigheden som en krop gælder ikke blot den lokale menighedsforsamling. Det beskriver også de forskellige kirkelige konfessioner, som er forskellige, men ikke desto mindre samhørige og afhængige af hinanden.
Det er for mig at se teologisk afgørende, at Paulus bruger mere spalteplads i sine breve på at undervise om kirkens enhed, end om retfærdiggørelsen af tro. Måske fordi kirkens enhed er en forudsætning for, at vi troværdigt kan vidne om Guds Rige, hvor det ikke ’kommer an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus’ (Galaterbrevet 3:28).
Tonny Jacobsen repræsenterer Pinsekirken i Danske Kirkers Råd. Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området.
Comments are closed