Hvorfor er jeg økumenisk engageret? Tanker fra et medlem af Danske Baptisters Kvindenetværk
Svaret på det spørgsmål er faktisk bare ”fordi jeg blev spurgt”. På en gensynsweekend på Silkeborg Højskole hev en gammel højskoleveninde fat i mig og fortalte om Økumenisk Ungdom – og som hun vist formulerede det ”vi mangler altså en baptist i internationalt udvalg, for ellers er vi nærmest kun teologistuderende fra Aarhus”.
Jeg er vokset op som baptist, og når man vokser op som medlem af en frikirke, bliver man hurtigt bevidst om at der også findes andre kristne kirker, og hvis man bare er en lille smule nysgerrig så opdager man jo altså også ud af at der er mange rigtige måder at gribe det med at være kristen kirke an på, men det var alligevel vældig horisont udvidende at blive medlem af Økumenisk Ungdom.
Det blev til nogle rigtig gode og sjove år i Økumenisk Ungdom først i internationalt udvalg og senere i styrelsen. Det var en stor del af mine 20-ere, og at være engageret i Økumenisk Ungdom gav mig en ekstra dimension til mit kirkeliv. Ikke mindst blev jeg udfordret på hvorfor jeg i grunden stadig var baptist. I Økumenisk Ungdom døjede vi dog dengang med vigende medlemstal og det var lidt svært at få andre med på vognen, ”Fornyelse på tværs af kirkeskel” som var sloganet, var åbenbart lidt svært at sælge. Men for mig blev det vigtigt i måden jeg tænker kirke på.
Indimellem tænker jeg at det ville være lettere hvis vi bare alle sammen tilhørte samme kirkesamfund, så var der lidt mindre at forklare. Det samme gælder i spejderbevægelsen som jeg har været en del af i mange år.
De sidste tre år har jeg på vegne af Danske Kirkers råd, siddet med i Rådet for Folkekirkens Nødhjælp, og var heller ikke længe om at sige ja til muligheden for at sidde i Stående udvalg. For uagtet at jeg slet ikke til fulde forstår eller kan gennemskue hverken det danske kirkelige landskab eller for den sags skyld den kristne kirke ud over hele jorden, så kan jeg mærke at både når det kommer til Kirkeliv og spejderliv, så beriger vi hinanden.
Jeg tror at vi har brug for et forum hvor vi kan tale sammen, og styrke hinanden i en tid hvor man helst skal holde sin tro for sig selv. Og den samtale vil jeg gerne være med i, men alt hvad jeg har med mig som helt almindelig baptist. Og helt egoistisk, så er det en kæmpe fornøjelse at man krydser veje med gamle økumeniske venner, hvis man bare bliver ved med at holde sig bare en smule til.
Pia Duebjerg Andersen repræsenterer Danske Baptisters Kvindenetværk i Danske Kirkers Råd, og er desuden medlem af Stående Udvalg . Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området.
Denne klumme er en del af en serie af klummer, skrevet af repræsentanter for Danske kirkers Råd og Økumenisk Forum.
Læs de øvrige her.
Comments are closed